4. del af serien Foretagsomhed og erhverv i Højby gennem tiden
af Klaus Rokkjær, Højby Lokalhistoriske Forening
På de 3 tidligere ture er vi startet øst for byen og har bevæget hen ad Højbyvej med afstikkere ned af sidevejene, men nu er turen kommet til Banehøjvænget , ”Pistolstræde”, som stationsforstander Lage navngav det. En ”militærisk” person som yndede at uddele øgenavne, ”Fjælleskrædderen” har tidligere været nævnt, og barber Andersen, som også tidligere er omtalt blev til ”Skindskraberen”, lærer Ring til ”Røvpiskeren”, snedker Nielsen der også handlede med frugt, blev til ”Pæresnedkeren”. Det blev ikke taget ilde op, selvom nogle af navnene lå langt fra virkeligheden. Johan H. Lage var stationsforstander i Højby fra 1892 til 1923.
Og det bringer os til Banehøjvænget nr. 1, Højby Station . I dag et vindblæst trinbræt, hvor de fleste toge bare kører forbi uden stop og med stort spektakel. For nogen også et bekvemt og hurtigt middel til at komme til Odense. Det blev det i høj grad også i 1876 hvor Svendborgbanen åbnede. Linieføringen var oprindelig planlagt vest om Højby (i nærheden af Nr. Lyndelse), men en kreds af borgere og en stor aktietegning fik udvirket, at man valgte den nuværende linieføring. Ønsket om at få banen til byen var nok ikke så meget af hensyn til passager- men godstransporten. Det har gennem årtier haft enorm betydning for erhvervslivet i Højby at have en station tæt på. Foruden stationens egen pakhus (nok til stykgods) blev syd for stationen opført 2 pakhuse. Det ene lå, ca. hvor banens radiomast står i dag, det var gulmalet og blev brugt til kornlager og foderstoffer og lå lige ud for sidesporet. Omkring 1930 blev Harald Hempler bestyrer her, da Nr. Søby Mølle overtog lageret. Senere blev det Egon H. Nielsen der stod for ekspeditionen, der var kontor i det nordøstlige hjørne af bygningen.
Det andet pakhus lå, hvor Banehøjvænget nr.18-22 ligger i dag. Det overgik senere fra korn og foderstof til ægpakkeri. Viggo Æg (Andersen) kørte rundt og købte æg og lyste og sorterede dem på pakkeriet, hvorefter de blev solgt til grossist eller på torvet i Odense. Smed (VVS) Hans Schärfe fik senere indrettet værksted her. Ægpakkeriet blev vel nedrevet omkring 1973 da arealet blev udstykket og bebygget. Det gule pakhus er også nedrevet, men noget senere.
I tilknytning til sidesporet var der en rampe og en vægt, det var stationsforstanderens job at veje dyrene, formedelst et gebyr på 25 øre pr. stk., dernæst kunne de drives op ad rampen ind i godsvognen. Posthus var der også på stationen og der har været stor aktivitet med rejsende og gods. Slagterigrise en gang om ugen, Brugsen stykgodsvogn ligeledes, diverse leverancer til/fra korn- og foderstoffirmaer, brændsel til mejeriet, oste m.m. fra mejeriet, frugt og andre landbrugsvarer f. eks. var der brug for en hel banevogn hver dag i ærtesæsonen. Efterhånden som aktiviteten i pakhusene ophørte,lejede andre firmaer sig ind, Scanton (glideforskalling), Højby Tømrer og Snedkerforretning (inventar) og Højby Maskinfabrik med eksport af landbrugsvogne til Afrika. Foruden de ansatte på pakhusene havde Svendborgbanen i Højby vel ansat tre personer til at hjælpe med driften, dertil et par postbude, så alt i alt har mange haft glæde af og udkomme af Højby Station.
Svendborgbanen var privatbane, men blev i 1949 overtaget af staten. I 2002 blev stationsbygningerne i Højby nedrevet.
Medens der var stationsforstander boede han med familie naturligvis på stationen. I mange af de andre huse på Banehøjvænget har der boet folk som arbejdede ved banen.
Men Banehøjvænget 10 opførtes i 1894 af Peter Hansen Bøgedal der arbejdede her som bødker og fremstillede kar, tønder og dritler til mejeriet , som lå lige bagved på den anden side marken. I en håndevending kunne han også kronrage eller barbere folk formedelst 5 øre.
I Banehøjvænget nr. 8 drev Aurora Ejlersen i 1920-erne pensionat for 3-4 personer, oftest assistenter fra stationen. Aurora var enke efter friskolelærer Ejlersen som døde i 1916 og efterlod hende med to små børn , så at drive pensionat var en måde at ernære sig på for en enke med børn på den tid.
Banehøjvænget nr. 6 var 1929-1971 ejet af skorstensfejermester Carl Lauritsen og mon ikke han har drevet sin forretning herfra.
I Banehøjvænget nr. 4 var der brødudsalg fra 1930-erne til ca 1970.
Slut for denne gang , næste gang krydser vi banen og starter med første ejendom på venstre hånd, ”den gamle brugs”.