Lokalhistorisk Arkiv Højby stiftedes på en generalforsamling i Højby Forsamlingshus den 26. maj 1977.
Foreningen driver Lokalarkivet fra lokalerne Højbyvej 64, 5260 Odense S.
Foreningens formål:
At indsamle, opbevare og udbrede kendskab til og vække interesse for Højbys historie i fortid og nutid, samt oprette og drive Højby Lokalhistoriske Arkiv.
Du kan finde mange spændende historier om lokalområdet. Vi har en omfattende samling af original-arkivalier, fotografier, film, kort, kirkebøger mm., som belyser egnens historie og udvikling. Her kan du bl.a. finde informationer om områdets huse, gårde og slægter, samt vores kirke og kirkegård.
Interesserer du dig for slægtsforskning, lokalhistorie, erhvervshistorie eller en helt fjerde ting, så besøg arkivet. Vi hjælper dig med at finde de informationer, som du søger.
Vi tager gerne imod:
Alt materiale om livet, som det har været levet i Højby gennem tiderne helt op til i dag!
F.eks. foreningsmateriale, regnskaber fra dit firma, plakater eller fotos fra arrangementer, breve, erindringer, stile, billeder – hverdagsbilleder – billeder fra arbejdslivet osv.
Hvis du ikke ved, om det har interesse for arkivet, kom med det alligevel, så kan vi sortere det for dig.
Hvis du synes materialet er for personligt til, at du ønsker at aflevere det, kan arkivet klausulere det i et bestemt antal år efter aftale.
Den længste klausulerings periode er 75 år. I denne periode kan det ikke ses af andre, men er alligevel gemt for eftertiden.
Vel mødt på arkivet.