Aulkær

“Aulkær”

På sydsiden af Højbyvej skjult bag et enormt levende hegn på hjørnet af Banehøjvænget ligger:
“Aulkærgården” Højbyvej 15, matr 6a
Stævnestenene for “Aulkær” er markeret “1848 CHS” for Claus Hansen og “1876 HKS” for Hans Knudsen.

Aulkær

 

1664 er første registrering om “Aulkær”, som på dette tidspunkt var ejet af “Odensegård” ( Slottet) med fæster Peder Hansen. 1688 er ejerskabet overgået til Odense’s borgmester Jens Eriksen og 1697 er “Hollufgård” registreret som ejer.
Efter Stavnsbåndets ophævelse 1788 begynder landsbrugsreformerne at få en mere effektiv udnyttelse af landsbrugsjorden og efterhånden overgår flere og flere gårde til selvejerbrug. Også “Aulkær” sælges i 1815 til selvejer Niels Knudsen for 15.000 Rbd, som frasælger 2 huse i Allerup for 400 Rbd.  Niels Knudsen overdrager 1831 gården til sin svigersøn Claus Hansen , som igen 1831 videresælger til sin svigersøn Hans Knudsen. Der fødes åbenbart udelukkende pigebørn på “Aulkær”  på denne tid, for igen 1888 overtages gården af en svigersøn Kristen Jensen.
Iflg. folketællinger er en del af gården udlejet til lokalbetjent Jens Frederiksen gennem 1890’erne. Juni 1910 tilkøbes matr. 7L fra “Højbygården” og 1911 tilskødes “Aulkær” til sønnen Jens Karl Jensen og 1956 til endnu en søn Aksel Peiter Jensen. 1983 er gården overgået til datteren Anne og svigersønnen Klaus Rokkær, som har bortforpagtet driften af jorden og udlejet aftægtsboligen langs Banehøjvænget.

foto aulkær