Bondebjerghuset

 

Hollufgårdsvej 2   – matr.nr: 11p    Huset nævnes første gang i 1844 som bopæl for væver Rasmus Pedersen og hans familie. – Desværre mister Rasmus Pedersen både kone og børn meget tidligt, og i 1858 sælges ejendommen til en træskomand, og her omtales for første gang en brandforsikring på huset. – I 1892 køber husmand, og krigsveteran fra 1864 Peder Nielsen ejendommen. – 26 år efter i 1918 sælges ejendommen så atter, og denne gang til murer Jens Martin Jensen.  – Huset har efterfølgende skiftet ejere 10 gange i de næste 94 år for til sidst at blive erhvervet af REMA 1000 aps. den 11. oktober 2012 med nedrivning til hensigt.  – Dog løb både kommune og REMA 1000 ind i problemer med udfærdigelsen af en lokalplan, samt enkelte naboers protest mod nedrivningen af det gamle hus, som nu blev erklæret for bevaringsværdigt.  – Derfor står huset endnu til glæde for en del borgere i Højby.- Gennem tiden er huset blevet  så ringe, at det ikke stod til at redde længere, og sommeren 2021 blev huset revet ned.

Hvem var Peder Nielsen ?