Et folkesagn er en mundtlig overleveret fortælling.
I de danske folkesagn hører vi bl.a. om
- åmænd, der skjuler sig i søens dyb og på sin violin spiller lokkende toner, der får mennesker til at gå ud i søen og drukne sig,
- underjordiske,
- ellefolk, som er dem, der bor dybt inde i skovene, og hvis magiske dans og forføreriske troldkræfter kan få mennesker til at miste forstanden og påføre sygdom og smerte og
- trolde.
Det er usikkert, præcis hvornår de danske folkesagn opstod, men der er elementer, der kan spores tilbage til den nordiske mytologi.
Følgende 2 fortællinger har vi fundet i ”Danmarks Folkesagn” skrevet af Just Mathias Thiele og udgivet i 2 bind i 1843. I 1968 udgiver forlaget “Rosenkilde og Bagger” en ny, moderniseret udgave i 3 bind, som er redigeret af Per Skar.
Just Mathias Thiele er forfatter, folkemindesamler og kunsthistoriker. Han indsamlede og udgav danske forlkesagn inspireret af brødrene Grims arbejde.
1. fortælling
Fandens frygt for klokker
Dengang Højby kirke på Fyn var blevet bygget og skulle indvies, stod fanden udenfor og kiggede ind over muren. Men da man pludselig begyndte at ringe med klokkerne i tårnet, blev han så forskrækket derover, at han trykkede hånden hårdt ind mod en sten i gærdet, så der blev et aftryk af tre af hans fingre.
Mange af os har sikkert også gået langs gærdet, for at finde dette ”fingeraftryk”.
Har I fundet det?
I sit indlæg ”Kort og godt – Stort og småt – Facts og sagn om Højby” lover Søren:
“bare rolig – det forlyder at Fanden ikke er set siden i Højby eller omegn”.
2. fortælling
Slotsbakken ved Højby
I Højby sogn på Fyn er der en vold med grave omkring. Den kaldes Slotsbakken. Her kan man ofte om natten se en harniskklædt mand vandre hen over volden og ned igennem skoven, hvor en ung pige i lange hvide klæder kommer ham imøde. Hun græder utrøsteligt, og når hun ser ham, kaster hun sit slør over sit ansigt. Han var i sin tid en mægtig konge, og hun var hans eneste datter, men da hun havde ladet sig bedåre, lod han hende i vrede begrave levende i jorden på det sted, hvor de således endnu mødes.
I samme bakke siges der at ligge en “kongeløsning”, en skat, der er så stor, at man med den kunne løskøbe en tilfangetaget konge; men denne skat kan kun optages en nytårsnat af en pige, der er mø.
Hvor lå Slotsbakken mon?
Det kunne måske være Højby Ås, der – når vi taler bakker er det mest markante bakkedrag, som sognet kan byde på.
