Højbynyt nr. 6, oktober 2022
af Klaus Rokkjær, Højby Lokalhistoriske Forening
Vi har tidligere bevæget os ad Højbyvej med sideveje, krydser nu banen og har på venstre hånd Højbyvej 11 , den gamle brugs. I dag hjemsted for virksomheden Storm og Handwerk , en større tømrervirksomhed med 16 ansatte samt 3-4 boliger. Men den blev bygget i 1902 til Højby Brugsforening med forretningslokale ud mod Højbyvej og senere bolig til brugsuddelerens familie i den længe, der vender ud mod banen. På loftet var der 4 værelser, hvor personalet boede og de spiste hos hos uddelerens familie. Varesortimentet var kolonialvarer, og hvad man ellers skulle bruge i en landsby med meget landbrug, lige fra gryder og pander over ko-tøjr til cement. Forretningen lå centralt for vareleverancer, som kom med tog hver uge. Helt indtil brugsen flyttede til sin nuværende placering i 1967 var det almindeligt at personalet boede på førstesalen, spisningen flyttede dog til sidst til et andet sted i byen, først til Inger Marie Larsen på Fuglekilde siden hos Grethe Pedersen Nr. Lyndelsevej 5.
Den første uddeler var en lokal mand, Frede Nielsen, fra 1902 -1935, dernæst fulgte hans broder Harald Nielsen 1935-1947, så kom Johannes Ørum Sørensen 1947-1961 og derefter Hans Henrik Larsen 1961-1963, den sidste uddeler på matriklen blev Knud Kildahl som jo fortsatte i den nye butik indtil 1998.
Genboen Niels Peder Nielsen (født 1910) har i sine erindringer beskrevet livet i den gamle brugs og jeg har plukket herfra: ”Der har ikke været mange uddelere, den første blev der i 33 år, han hed Frede Nielsen ,en høj mand med fjederstøvler og bowlerhat, han var ungkarl og holdt husbestyrerinde, han var god til at lægge tal sammen, 2 kolonner af gangen. Han var nem at komme overens med, gik foran med arbejdet.
Det var en alsidig brugs dengang, førte varer til husholdning, søm, skruer og isenkram, brædder, maling, tjære, olier, strandsand, hønsenet o.s.v.. En afdeling af butikken var forbeholdt manufaktur, det var der gerne en bestemt ekspeditrice der stod for. Så var der Frede, en kommis og en eller to lærlinge alle var på kost og logi.
Butikslokalet havde hele længden mod gaden, en lang butik og forretningsgang, disk med vinkel. Den vestlige ende var skilt fra med en glasvæg og døre og var forbeholdt manufaktur, den anden del til kolonial m.m.. Der var et utal af skuffer o.s.v. ,oppe under loftet hang træsko og fløjtekedler og mange andre ting. Der var sorte og hvide fliser som gulv i butikken og klokke på døren. I baglokalet stod sække med sukker, mel og gryn (100kg). Her kunne lærlinge så stå og veje af i poser, når de havde ledige stunder. Der var en stor kælder fyldt med tønder af olie , sirup o.s.v. Samt margarine i kasser og bøtter, samt låne-service til fester og lignende som kunne lejes af brugs-foreningens medlemmer.
De fleste varer kom med jernbanen en gang om ugen, det var torsdag. Det var, så de kunne køres til kælder og baglokale, der var slisk til kælderen og hejseapparat til loftet. Der kom gerne en hel vognladning og i mine drengeår blev denne jernbanevogn skubbet fra stationen til ud for brugsen og der blev så lagt en bro ud, så der kunne køres med en sækkevogn fra banevogn til lager. Det skulle gå hurtigt, for også dengang var der ikke så længe mellem togene. Portøren fra stationen hjalp jo til med dette. Siden blev varerne hentet på ladesporet med bil eller hestevogn. Varerne kom i store trækasser foret med halm disse kasser blev sendt retur til F.D.B. en gang om måneden. Jeg glemte at fortælle, at over butikken var der isenkramlager med bl. a. spande og baljer. Der var også værelser til folkene. Hvis kommiserne havde mistanke om at ekspeditricerne havde mandfolk på værelserne, kunne de gavtyve finde på at anbringe et bundt honningspande eller lignende over kammerdøren , når vedkommende så forlod pigen, faldt alle de tomme spand ned med spektakel og de blev afsløret”.
Dejligt at konstatere at også for 100 år siden kunne ungdommen lave løjer med hinanden. Men brugsen var jo ikke kun, hvad man kunne betegne som en blandet landhandel, i ordets bedste betydning. Der var naturligvis en udvikling fra en foreningsdrevet butik for medlemmer til en forretning for alle med de varer og ydelser som lokalsamfundet havde brug for. Fra 1946 indførtes ugentlig varetur (en service som jo er blevet moderne igen) måske husker man chaufførerne Aksel Madsen, Leo Hedegård Nielsen og Egon Tinggård Sørensen. Brugsen blev løbende moderniseret , en renovering i 1955 og omdannet til selvbetjening i 1962 indtil man flyttede i 1967.
(Er du interesseret i at vide mere om Højby Brugs kan du læse i foreningens jubilæumsskrift fra 2002, det er tilgængeligt på Lokalarkivets hjemmeside: www.hojby-fynlokalarkiv.dk , under ”Lokalhistorier” vælges ”Foreninger i Højby”.)
Bygningen blev derefter overtaget af Enemark gruppen der bestod af 5-6 forretninger, spredt over landet, de importerede, solgte og servicerede Agria jordfræsere. Efter en årrække overtog medarbejderne i de enkelte forretninger deres afdeling med salg og service af jord- og parkmaskiner til professionelle kunder, plæneklippere, kvashuggere og fejemaskiner foruden fræsere. Mange kunder var boligselskaber. I Højby blev forretningen først drevet af Hans Georg Mønster og da hans søn Svend Åge Mønster overtog i 1986 var de i alt 7 medarbejdere.
I 2014 overtog Storm og Handwerk og byggede om til nuværende udseende.
Næste gang kigger vi på ejendommene på den anden side af vejen, ”pæresnedkeren” m. fl.