To unge mennesker cyklede den 28. august 1940 fra Ubberud til Højby for at se på en gård, de måske ville købe. Inden de cyklede hjem igen, var de lige forbi kroen, for at spise deres medbragte madpakker og underskrive papirerne! De overtog gården den 1. september 1940, – Højbygården matr. nr. 7a, 7aa og 4c!
Hvem var disse 2 unge mennesker?
 |
|
Det var Inga og Johannes Hofman Nielsen.
Inden sin død når Inga at fortælle om sit liv til sit barnebarn Anna Esbjørn. Disse erindringer har vi fået lov til at læse og citere fra.
Baggrund
Inga Kirstine Rasmussen (28.8. 1922- 7.2.2017) født i Troelse og Johannes Hofman Nielsen (22.5.1917-14.2.2008) født i Veflinge.
Johannes har i 3 år – 1.11.1932-1.11.1935 – tjent på Christianslund – en stor gård i Odense, – og et år som forkarl på Næsby Møllegaard.
Anbefalinger:
 |
 |
Desuden arbejdede Johannes på et lager i Ubberud, – Ubberud Brugs. Inga og Johannes mødte hinanden, da Johannes var på lager i Ubberud og kom med foderstoffer til gården i Troelse, hvor Inga voksede op.
Inga gik i skole hver anden dag. Som 14-årig blev hun konfirmeret og gik ud af skolen. Hun havde af fag haft lidt tysk, – og ellers hovedsageligt dansk og regning.
Derefter hjalp Inga til derhjemme.
Inga: ”Der hjalp vi jo til hjemme på gården. Der var nok at lave altid. Om aftenen, når de havde været i marken hele dagen med hestene, så blev jeg lige sat op på ryggen af en af hestene og så kunne jeg ellers bare ride ned på engen med den. Det kunne ikke hjælpe noget, at jeg sagde, at jeg ikke turde. Vor far var en god far, men en streng en. Vi skulle lystre og vi skulle bestille noget. Og det har vi ikke taget nogen skade af.”
Ud over at hjælpe på sine forældres gård, hjalp Inga også Anni (Ingas søster) i en forretning i Andebølle.
Den 10. december 1939 bliver Inga og Johannes viet i Korup Kirke. Da Inga endnu ikke er fyldt 18 år, skal de have kongebrev.
 |
 |
Efter brylluppet flytter Johannes fra Ubberud Brugs til Troelse, og her bliver han ansat som karl hos Ingas far.
Kongebrev var en benævnelse for en dispensation til at gifte sig med en person, som er under 18 år gammel, hvilket var en mulighed ifølge ægteskabsloven, indtil det blev afskaffet i 2017. |
Hvorfor Højby?
I løbet af 1940 tager Ingas far og Johannes ud at se på forskellige landejendomme i Ubberud, men de var ikke så gode. Så en aften læser Ingas far i avisen, at der er en gård til salg i Højby. De beslutter sig for at stå tidligt op næste morgen og cykle til Højby. Faderen ved, at jorden er god i Højby, og derfor skal de ned og se på den.
Selv om det er en lang cykeltur, tager de af sted fra Troelse til Højby med deres madpakker. Det var den 28. august – Ingas fødselsdag. Da de kom til Højby, var der allerede kommet et andet par for at se på gården. Ingas far fik fat på ejendomsmægleren for at få en rundvisning og høre, hvad gården skulle koste. Den skulle koste 48000kr. ”Nå” sagde Ingas far ”den køber vi!” Så det var vist Ingas far, der bestemte, at det unge par skulle købe gården. Det var Inga og Johannes såmænd glade for, da han jo kendte til det, fordi han havde været ved landbruget i så mange år – fortæller Inga.
Herefter tog de hen på kroen for at spise deres madpakker, hvorefter de underskriver papirerne. På vej hjem fra Højby gør de ophold i Odense for at få aftensmad, – lejkøb/lidkøb = fejring af en indgået handel.
Den 1. september 1940 bliver Inga og Johannes gårdejere i Højby! I handlen fulgte der både heste, køer og grise med. Inga kan ikke huske, hvor mange køer, grise og heste, der fulgte med. Der var dog en gammel hest, som var rigtig flink, – man kunne bare sætte den, den gik ikke nogen steder.
Johannes flyttede i første omgang ind på et værelse, da de tidligere ejere havde fået lov til at blive boende til midt på måneden, og han skulle jo passe dyrene.
Gårdens bygninger
Om længerne fortæller Inga:
” Først (i længen til venstre set fra stuehuset mod syd) var der jo bryggerset. Så kom der et rum hvor oliefyret stod. Og så kom der et rum, hvor der stod maskiner. Såmaskine og hvad vi havde af forskelligt. Så kom hønsehuset og det store halmgulv. Der var også et gammelt toilet ude i bryggerset. Med bræt og en spand. Og det var jo Nygaard, ham der havde gården før, han sad derude og røg cigaretter, så der var fyldt med tændstikker på gulvet. Så sad han der og gættede kryds og tværs.
I længen overfor stuehuset var hestestald. Og så kom kostalden. Der var jo nogle bokse i hestestalden, så hvis der ikke var heste, var der nogle gange en griseso derinde. Og der har også været smågrise. Og så var der et malkerum i midten, hvor mælken blev afkølet. Det blev hældt op i en beholder. Ja, og så køerne til højre.
Den sidste længe havde grise nede for enden. Og bilen. Og så værelserne.”
Højbygården ca. 2010
 |
 |
 |
Finansiering
Inga: ”Johannes´ far betalte den jo i første omgang. Men så lånte jeg 10000 kr af hver af mine søskende. Og så skulle vi have det her lån, for at de kunne få deres penge. Men så var det krigen kom.
Den dag vi var ude for at hæve de penge, hvor vi havde lånt dem, skulle vi ud og aflevere pengene. Så vi cyklede med 40000 kr., som vi skulle ud at aflevere. Det første sted vi kom ud til Middelfart landevej, der stod tyskerne. Så vendte vi lige cyklerne rundt.
Og så over til Ruggårdsvej. Så kørte vi ad Ruggårds landevej ned til Skovsgård. Og så fik Ellen så sine 10000 kr. Så gled vi til Gladstrup, så fik Hjalmar sine 10000. Og så gled vi ud til Sprættenborg til Anni, så fik hun sine 10000. Og så gled vi hen til far ved Vestermark, så fik de 10000. Det var en lang cykeltur. Og så cyklede vi til Højby og så var vi ude af deres gæld.
Vi havde lånt af Diskontokassen. Der fik vi lån dengang. Det var rart at få den betalt ud. Og det var godt, at de ville låne os dem. Vor far havde også givet noget, og Johannes og mig havde også lidt. 48500 kr var rigtig mange penge dengang!”
Dokumenter – Slutseddel 28.8.1940, Endeligt Skøde 31.8.1940 og Skifteretsattest 27.2.1968
I skødet kan blandt andet læses:
Salg af landbrugsejendom – matr. nr. 7a, 7aa og 4c.
”I Overdragelsen er indbefattet det paa Ejendommen værende Inventarium af enhver art, Maskiner og Redskaber, med undtagelse af Sælgerens private Indbo og 2 Kakkelovne. Den på Ejendommen værende Avl og Afgrøde er ligeledes medfølgende, hvilket samme er Tilfældet med den paa Ejendommen værende Besætning bestaaende af: 2 Heste, 6 Køer, 5 Stk. Ungkvæg, 1 Tyr og 8 Grise, 1 So og ca. 25 Høns”
Krigen
Allerede mens Inga og Johannes boede i Troelse, mærkede de til krigen.
Inga fortæller:
Den 9. april kørte de gødning ud, da der kommer flyvemaskiner flyvende lavt hen over dem. Ingas søster Ellen, der tjente i Odense, ringede og fortalte, at det var tyskerne, der var gået ind i Danmark.
Efter at Inga og Johannes havde boet et stykke tid på Højbygården, kommer sognefogeden og fortæller, at de skal have tyske soldater boende. 10 tyske soldater og 2 øverstbefalende mænd. Inga fortæller ”De to øverstbefalende skulle bo oppe i gæsteværelset. Men det kan de ikke, siger Johannes, for der har Nygaard (de forgående ejere) deres møbler stående. De skal UD, siger sognefogeden, og det skal være med det samme! Der var ikke nogen kære mor der!”
Mens de 2 øverstbefalende kom til at bo i stuehuset, fik de almindelige soldater de to værelser, der lå i den længe, hvor der var svinesti. De sov på halm. I et hjørne var der en kakkelovn, som de fyrede i, – heldigvis var de så forsigtige, at de ikke stak ild i halmen. De 10 soldater var vældig flinke, og de blev ofte om aftenen budt på kaffe. De var ulykkelige over at være deltagere i krigen, – det brød de sig ikke om. Flere af dem havde familie og børn derhjemme, – som de kom til at savne frygteligt og fik hjemve, når de så Inga og Johannes søn Børge lege på gårdspladsen! På værelserne hang der billeder af deres egne børn og familier.
De 2 øverstbefalende var noget mere fine på den, de vandrede gennem huset med støvler på.
|
I et indlæg i Højby Nyt 2010 Nr. 3 skriver Paul Georg Pedersen – “Hændelser i Højby under krigen 1940-45” – følgende: |
Den 17.4.1945 var Inga og Johannes mor nede i haven, da der pludselig kom nogle bombefly. De fløj meget lavt. Nabokonen kom og og sagde ”Kom ind til mig” – de havde jo en kælder. De kunne høre, at der var noget i gære. Johannes og hans far var ude på marken. De kunne se, at flyene kredsede hen over Odense. Og så pludselig bombede de Husmandsskolen. Det var Royal Air Force (RAF) fly, og de var på vej for at bombe Husmandsskolen, der var Gestapos hovedkvarter i Odense.
Endvidere husker Inga: ”Men så var der også en mærkelig en, der boede ved os i værelset derovre dengang. Han var jo nazist. Han havde alle de her nazistmærker på, det var vi jo irriterede over. Men så rejste han, fordi vi ikke ville have ham boende.”
3 Generationer under samme tag
Fordi Johannes var enebarn, beslutter hans forældre Martin (1890-1968) og Marie Nielsen (1891-1956) sig for at sælge deres ejendom i Skallebølle og flytte til Højby. Det var ikke altid let at leve 2 familier under samme tag. Marie Nielsen kunne være streng, mens farfar Martin var godheden selv. Farmor Marie ville gerne dirigere, men Inga ville ikke sige ja til alt.
Lige omkring sin 35 års fødselsdag var Inga så uheldig, at hun fik en diskusprolaps og var indlagt på sygehuset i 4 mdr. Det var en slem tid, og da var det godt, at farmor Marie og farfar Martin boede i huset.
Børnebørnene havde meget glæde af at have bedsteforældrene tæt på. Birgit husker som helt lille, at farmor læste Inge Åsteds 150 godnathistorier og bad aftenbøn med hende, – og at hun var utrolig sød og venlig. Farfar var også en rar gammel mand. Birgit købte skråtobak i Brugsen til ham, og så fik hun en 10-øre til at snolde for, det kunne hun få noget for den gang!
Ellers hjalp de jo begge to i stalden og i marken med roerne og høsten. Farfar Martin gik meget i haven og beskar træer og podede også frugttræerne.
Farmor og farfar Marie Katrine og Martil Nielsen
 |
 |
Arbejdslivet
I den første tid kom Ingas bror Hjalmar og hjalp Johannes med at pløje jorden, da jorden var fyldt med tidsler. Johannes var dygtig til at drive gården, så de avlede rigtig godt til sidst. Ingas forældre sagde om Johannes: ”Ham, der har været så virksom altid.”
Til gården hørte 24 tønder land. Blandt andet dyrkede Johannes sukkerroer. Både farmor og Inga var med i marken og hakke roer. I perioder boede der både en karl og en ung pige på gården. Johannes havde en selvbinder. Når der skulle høstes, hjalp alle til. Peter ”Baneformand” kom også altid og hjalp til med at sætte kornet op. Negene blev sat sammen og senere kørt hjem i laden, hvorefter kornet skulle tærskes, – det var et stort arbejde. Halmen blev lagt op på lofterne.
Inga: ”Vi skulle jo have malket om morgenen kl.5.30. Kl. 6.00 kom mælkebilen og hentede den. Men så fik vi malkemaskiner og så blev det jo hurtigere. Ellers så malkede vi jo med hånden. Jeg kan huske lige så tydeligt, at Johannes og mig skulle med Frigga og Niels Peter til Kjøvenhavn, det havde vi jo ikke været før. Så skulle farmor og Peter Baneformand malke. Det var vi spændt på, hvordan de klarede. Men det gik så fint.
Vi havde vel 9-10 køer og et par kvier. Mælken solgte vi til Højby Mejeri. De kom med mælkebiler og hentede mælken. Og så fik vi vores mælkepenge en gang om måneden. Efter malkningen gik vi ind og fik morgenmad. Karlene fik øllebrød. Det fik jeg også, og kaffe og franskbrød. Efter morgenmaden skulle de ned og fodre kreaturerne.”
Der blev de første mange år brugt heste til markarbejdet. Den første traktor Johannes fik i ca 1963, var uden førerhus. Efter noget tid fik de råd til at sætte førerhus på.
 |
 |
Selv om Johannes havde travlt med at passe gården, fandt han også tid til at hjælpe naboer. Billederne her er taget, da cykelforretning over for gården – Sanders hus – ca. i 1970 blev brækket ned. På traktoren sidder foruden Johannes også sønnen Henning og Børges datter Marianne. Det var Knud og Vibeke der flyttede ind i Højbyvej 30.
Efter salget af jord til Odense Kommune i 1988 fortsatte Inga og Johannes med at dyrke grøntsager i deres store køkkenhave. I en årrække havde de en vejbod i hjørnet mellem stuehuset og den nye længe, hvor de blandt andet solgte kartofler og grøntsager, – f.eks. asier.
Ferier – fritiden
Ferier:
Arbejdet på gården, – især ansvaret for dyrene gjorde, at der ikke var meget tid til at holde ferie. Det kunne blive til en weekendtur i ny og næ. Ud over turen til København sammen med Frigga og Niels Peter, husker Inga dog især en tur til Lolland.
Inga: ” Jeg kan huske lige så tydeligt engang vi var på weekendophold på Lolland i Knuthenborg Dyrepark. Og så tog vi til Præstø sammen med Arne og Inger. Det var det bedste weekendophold, vi har haft. Og der havde vi en ko, der skulle kælve, da vi skulle af sted. Så det var ikke så godt. Men Henning og Jørgen på Granly, de skulle passe det her. Vi var meget spændte. Vor far ringede jo hjem flere gange, han var spændt. Men der var ikke sket noget. Så da vi kom hjem søndag eftermiddag, da går de her to knægte ned i kostalden med en sæk, for da var kalven kommet og de skulle have den båret ind i en boks inde i hestestalden. Så det var gået så fint. De var ikke gamle der, de var ikke konfirmeret endnu. De har været en 13 år eller sådan noget. Så det var flot, at de havde klaret det!”
Fritiden:
Under krigen gik Inga og Johannes i danseskole i forsamlingshuset.
Fastelavnsoptog igennem byen. En gruppe udklædte vandrer fra gård til gård.
Farfar Martin stod i en del år for skydeøvelser med drengene fra byen. Børnene fik lov til bag gården at lave skydeøvelser. Senere fortsatte det på Østergård. Skytteforeningen havde en skydebane nede i skoven for de voksne, der blev der skudt til skyttekonge og holdt skyttefest i forsamlingshuset en gang om året, – med optog gennem byen.
Både børnene og de voksne fra Højbygård var tilskuere til motorløb på Thorvalds (Lundsgård) marker. Det var lidt ekstra spændende, fordi Johannes og Inga havde en bekendt fra Ubberud, der deltog.
Kortspil med venner. Johannes og Inga spillede kort med bl.a. Arne og Inger fra Granly. De spillede ”til kassen”. Når kassen var fyldt, tog de ud at spise for pengene.
Der var også tradition for at gå til gymnastik i forsamlingshuset. Det deltog Johannes og Inga også i. Deres børn Børge og Birgit har også deltaget i gymnastik.
|
 |
 |
Peter baneformand havde i en årrække hver sommer besøg af nogle børn. Det var Peter baneformands brors børn Kjeld og Birgit. Larsen på stationen fik en københavnerpige fra familien som hed Inga, hun var 4 år ældre end Birgit fra Højbygård, de var veninder i mange år efter. Feriegæsterne var meget velkomne på Højbygård. Børnene på gården legede gerne med de årligt tilbagevendende sommerferiegæster.
| Selv om ferieloven fra 1938 havde sikret arbejderne to ugers ferie med løn, dækkede det slet ikke behovet for at give storbybørnene en god og sund sommer. I 1940’erne rejste tusindvis af københavnerbørn på landet i sommerferien. Det kunne være til familie og venner eller til helt fremmede, som åbnede deres hjem for børnene. Derfor blev rejserne bl.a. organiseret af Komiteen for Københavnske Skolebørns Landophold med det mål at bytte storbyens baggårde og stenbroer ud med et landophold med frisk luft og nærende mad. Kilde: Arbejdermuseet |
Gården brænder den 30. juni 1981
Inga: ”Jeg vågnede om natten og sagde til Johannes ”hvem er det, der skyder sådan?” Og klokken var 3. Så trak jeg gardinet fra. Og så var der lys lue i gården. ”Neej,” sagde jeg, ”det brænder!” Og Johannes ud af sengen. Vi var lige kommet af med den gamle hund, men hvalpen var nede i stalden. Så ham ud af gangdøren og ned og få hundehvalpen ud. Folk havde alarmeret Falck. Og vi var jo fuldstændigt fra den. Så jeg kom ud af bagdøren med hunden og over til naboen overfor. Jeg var helt rundt på gulvet. Der var så mange mennesker, der kom med det samme. Og så siger de pludselig ”hvor er jeres bil?” Den holder inde i garagen! Så var de henne og hente den ud af gården. Så den blev reddet. Men ellers brændte det hele jo. De sprøjtede og sprøjtede på stuehuset, derfor redede de det.”
Hvorfor brændte det? Inga: ”Det viste sig, at det havde været tordenvejr 1. juni. Der havde været regnvejr om natten. Og så havde der ligget et ”koldt lyn” under gulvet inde i hønsehuset. Det havde slået ned i gulvet. De var ikke i tvivl om, at det var dér, det startede. Gården brændte sidst i juni. Det var uhyggeligt.”
Hvad med dyrene? Inga: ” Vi var kommet af med alle vores køer – på nær en tyr, som stod i stalden. Birger fortalte brandvæsenet om tyren, og så da det brænder igennem loftet, kan de se den, så de når at få den ud. Så var der 45 grise. Dem drev de ned ad gyden ned til Granly. Nogle af dem havde fået sår, så de blev skudt, men de fleste overlevede. Tyren fejlede intet. Hønsene var brændt alle sammen. Der var én, som ikke var kommet ind i hønsehuset, den rendte ude i haven og redede sit liv. Nej, det var vel nok slemt.”
Allerede samme nat, mens slukningsarbejdet stadig var i gang, blev Johannes afhørt af politiet inde i stuen. Det skulle afklares, hvad der var skyld i branden, – om det evt. var en påsat brand. Det tog rigtig hårdt på Johannes, han var jo meget rystet og påvirket af situationen. Et par år forinden havde der været 2 brande i Højby, – på Fuglekilde den 4. november 1979 og Højby Skovvej 40 den 15. oktober 1979.
Alle tre længer brændte ned til grunden. Kun stuehuset overlevede! Da gården nu lå i byzonen måtte de ikke mere have husdyr. Derfor valgte Johannes og Inga at nøjes med at genopføre en enkelt længe.
Grundplan over den nybyggede længe.
Gården bliver revet ned i 2016
Kort før nedrivningen.
Så er nedrivningen i gang.
Historisk tilbageblik
På sydsiden af Højbyvej efter jernbaneoverskæringen ligger:
“Højbygården” Højbyvej 9, matr.7a
Den tilhørende stævnesten på Dannebrogspladsen er “1848 NMS” for Niels Andersen og “1876 MHS” for Mads Hansen.
“Højbygård” havde i 1600-tallet, som så mange af de øvrige højbygårde, ejerskab til “Odensegård” (1664), Odense borgmester Jens Eriksen (1688) og “Hollufgård” fra 1699.
1815 udstedes der købekontrakt på gården til Lars Christensen, som havde været fæster fra okt.1787, for 11.000 Rbd. Lars Christensen er søn af Christen Christensen og Maren Larsdatter på ”Torsagergaard”.
Betalingsbetingelserne kunne dog ikke overholdes af køber, og da Lars Christensen dør i 1820, overtager hans enke Mette Marie Madsdatter gården for 4.025 Rbd. Beløbet var garanteret af enkens svoger brændevinsbrænder Peder Nielsen fra Odense, – han var søn fra “Lindeskovgård”. Mette Marie Madsdatter bliver efter Lars Christensens død gift med Niels Andersen, som er søn af gårdmand Anders Jørgensen og Ane Nielsdatter i Allerup.
Efter Mette Marie Madsdatters død bliver Niels Andersen gift med Gjertrud Jensdatter fra Thorup. I sit andet ægteskab bliver Gjertrud Jensdatter gift med Lars Rasmussen, som i 1874 sælger gården til Mads Hansen.
Herefter følger en del ejere af gården, indtil Svend Nygaard i 1931 overtager Højbygård, som så i 1940 bliver købt af Johannes og Inga Hofman Nielsen.
1862 opføres det nuværende stuehus .
Jord bliver solgt fra
I 1876 åbnede Svendborgbanen og en af stationerne kom til at ligge i Højby. Banen blev etableret af ” Sydfynske Jernbaner”. I sommeren 1874 blev de nødvendige arealer til banen eksproprieret. Højbygården afgav jord til både banen og stationen.
1902 frasælger Mads Hansen matr. 7g og der opføres “Højby Brugs”, – nu “Storm & Handværk”, Højbyvej 11.
1903 frasælges “Søndergård”, Rindebækvej 9, matr. nr. 7b til Peder Christian Hansen, søn af Mads Hansen.
1908 frasælges matr. 7h og 7i – tilladelse til udstykning.
1910 frasælges matr. 7k – tilladelse til udstykning.
1910 frasælges matr. 7L + 7m til “Aulkær” – tilladelse til udstykning.
1932 frasælger Svend Nygaard matr. 7ø, – Højbyvej 7.
Ad to omgange indgår DSB en handel af jord langs banen med Johannes.
I 1954 foretages et mageskifte, – Johannes afgiver 992 m2 til banen, medens banen afgiver 1103 m2 til Johannes.
I 1977/78 afgiver Johannes – i forbindelse med en skelforandring – et areal på ca. 200 m2 til DSB, mens Johannes modtager ca 40 m2 af DSB. Prisen pr. m2 er 30 kr.
Odense Kommune køber i 1987/88 noget af jorden, – ”spidsen” lige ud for banen. Det fik Inga og Johannes en pæn pris for, så de gav deres 3 børn hver en sum heraf.
Inga: ”Og så siger vor far, du skal da også have noget, når børnene har fået!” Og så fik jeg jo sofaen og bordet og stolene.” Da Johannes og Inga i 1940 flyttede ind på gården, var møblerne arvegods. Johannes forældre havde taget deres møbler med, og fra Ingas forældre arvede de også en del.
Gården er i dag udelukkende beboelse i byzonen og inddraget til bymæssig bebyggelse.
Højbyvej 9 – matrikelkort
Herunder ses 2 matrikelkort – bl.a. fundet på historiskekort.dk – med fokus på Højbygård, Højbyvej 9.
Kortet er tegnet med både jernbanen og den oprindelige matrikel 7a.
Grafik: Thorben E. Jørgensen
Baggrundskortet er: Danmarks Topografiske Kortværk fra opmålingsperioden 1953-1976 og udgivet som 4 cm kort (1:25.000).
I dag
02-08-2016 skødes ejendommen til Toftco Ejendomme aps og nedrives. I 2017 opfører Ceolein A/S v/ Pfeiffer Holding Aps. 2 rækkehuse i 2 etager til udlejning. Siden hen er der kommet et tvillingehus til i et plan.
Kære mormor – Et langt og virksomt liv
Mindeord skrevet af Anna Esbjørn
Kære mormor
Du har været en vigtig del af mit liv siden jeg var barn og nu er du her ikke mere. Det er mærkeligt. Men jeg ved, at du har haft et godt, langt og virksomt liv og det er dét, der gør det lettere at acceptere.
For fem år siden – i 2012 et år efter du havde holdt den 90 års fødselsdag – var jeg så heldig at interviewe dig om dit liv. Det er jeg glad for i dag. Du var stadig helt frisk i hovedet og sød og beskeden som altid. Det var en flere timers samtale over kaffe og kage med mange og lange kig tilbage i tiden; til din barndom i Troelse, dit liv med morfar, tiden da tyskerne boede på gården under 2. verdenskrig, familiestunder, dyrene og landbruget – og alt det andet…
Størst af alt står historien om din kærlighed til og lange liv med morfar, Johannes. Og det er den, jeg vil fortælle om her:
Mormor og morfar fik 68 år sammen. De mødte hinanden, da morfar var på lager i Ubberød og kom med foderstoffer til gården i Troelse, hvor mormor voksede op. Den 11. december skulle der være Brugsfest. Morfar inviterede mormor med og de dansede hele aftenen. Han fulgte hende hjem og spurgte, hvor gammel hun var. Da hun svarede ”16 år”, udbrød han ”ej, er du ikke ældre? Så kan det vel ikke nytte, at vi …?” Men mormor var frisk og svarede ”jeg bliver jo ældre for hver dag, der går” – og det blev de enige om var rigtigt. Han var 5 år ældre end hende.
De begyndte at gå til aftenskole sammen i Stensbjerg, så de kunne være sammen hver uge. Man var ikke åbenlyst kærester dengang, men lærer Hansen havde øjnet, at de var glade for hinanden. Så han spurgte, om de ikke kunne tænke sig at være med i dilettantskuespillet ”Elskovsreden”, hvor mormor fik rollen som borgmesterdatter og morfar blev løjtnant. De spillede kærester i stykket og inden de var færdige med at spille forestillingen i Ubberud Forsamlingshus, var de også forlovede i virkeligheden.
Da mormor var 17 år, begyndte hun at lægge sig ud. De tog hjem til hendes forældre og fortalte, at hun var blevet gravid. ”Hvad siger du?” sagde moderen”Og jeg som troede I skulle have haft et stort bryllup!” Da sognefogeden hørte, at mormor var gravid, sagde han ”I kan jo bare sende hende til England, mens det foregår. Så er der ingen, der opdager det.” Men mormors far afviste blankt. ”Hun skal ikke sendes til England,” sagde han. ”De bliver bare gift. Og så køber vi noget til dem at bo i.”
Mormor var under 18 år, så de skulle have kongebrev for at blive gift. Og det blev de d. 10. december 1939.
2. verdenskrig var startet samme år og mormors far mente, at det var på tide at købe en landejendom til dem. Det var dog ikke alt, der var lige godt. Men så en aften, hvor mormor og morfar havde været i byen, kom de hjem til besked om, at der var en gård til salg i Højby. ”Jeg ved, der noget god jord der”, sagde morfar, ”så den cykler vi ud til i morgen!”
Det var på mormors fødselsdag og de havde madpakker med, for det var en lang cykeltur. Da de kom til Højbygård, var der allerede et andet par for at se på gården. Men morfars far fik fat i ejendomsmægleren og forhørte sig om prisen. ”48000kr., den køber vi”, sagde han efter at have inspiceret forholdene. Så cyklede de hen til kroen for at spise deres madpakker og underskrive papirer. ”Fordi det var på min fødselsdag, vi købte gården, kunne jeg altid huske datoen,” fortalte mormor.
De købte gården d. 28. august og overtog allerede d. 1. september, blot tre dage senere. Pengene til gården lånte de af mormors søskende, som hver lånte dem 10000kr. Det var mange penge på den tid.
Om livet med morfar havde mormor kun godt at sige. ”Jo, vi har været glade ved vores gård og hinanden. Der er ikke mange, der har haft det så godt som os. Jeg tror aldrig, at vi har været uenige om noget. Han hjalp mig. Og jeg hjalp ham. Derfor gik det så fint. Vi var aldrig uvenner. Og Johannes var altid så virksom.”
Om de sidste mange år uden morfar tilføjede hun ”jeg savner hans kys og kærlighed. Jeg tror det var til diamantbrylluppet ude i Hjallese, da vi dansede brudevals – så kyssede han mig. Det var han aldrig bange for at gøre, når folk så det. Det var dejligt.”
Kære mormor, jeg håber du møder morfar dér, hvor du er nu til et kys …
Med kærlighed
Anna
Soldaterpapirer og Skudsmaalsbog
Johannes Hofman Nielsens soldaterpapirer.
 |
 |
 |
 |
 |
Martin Nielsens soldaterpapirer.
 |
 |
 |
 |
 |
Marie Hansens Skudsmaalsbog.
|
Helt tilbage fra 1600-tallet har myndighederne ønsket at kontrollere tyende og løsgængere. Hvis man ikke havde fast arbejde, var man løsgænger. |
Oversigt over Højbygårdens fæstere og ejere
Paul Georg Pedersen har i en lang årrække arbejdet med at finde frem til ejerne og fæsterne til gårdene i Højby. Paul Georg har affotograferet dokumenter – f.eks. fæstebreve, skifter og skøder – til alle gårdene. Indtil 1875 var gotisk skrift den officielle skrift, herefter gik man over til at bruge de latinske bogstaver. De gotiske tekster har Paul Georg “oversat” til latinske bogstaver.
Her kan så ses, hvem der har været ejer af og fæster på Højbygård – matr. nr. 7a (gl. nr. 8):
| År | Ejer | Fæster |
| 1664 | Odensegård | ? |
| 1688 | Borgmester Jens Eriksen, Odense | Peder Bentsen |
| 1699 | Hollufgård | Anders Pedersen, gift med enken efter sidste fæster Peder Bentsen |
| 1710 | Hollufgård | 2 stedsønner Laurits og Christen Pedersen |
| 09.04.1714 | Hollufgård |
fæste til Christen Pedersen halvdelen af stedfaderens Anders Pedersens gård. |
| 06.05.1719 | Hollufgård | fæste til Laurits Pedersen, den halve gård, som han har haft i fæste i 9 år |
| 17.2.1749 | Hollufgård | fæster en søn af Christen Pedersen – Hans Christensen hele gården |
| 04.08.1768 | Hollufgård | fæster tærsker David Laursen (født i Ore, Sdr. Nærå) afdøde unge Hans Christensen og hustrus gård. David Laursen er 1. gang gift med Johanne Pedersdatter – datter af Peder Christensen på “Aulkær”. Og anden gang gift med Johanne Rasmusdatter. |
| 08.10.1787 | Hollufgård | fæster Lars Christensen – søn af Christen Christensen og Maren Larsdatter på “Torsagergård”, gifter sig med enken Johanne Rasmusdatter. Lars Christensen gifter sig 2. gang med Mette Marie Madsdatter. |
Fæstebrev – 9.4.1714
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Fæstebonde: |
| År | Ejer |
| 00.06.1815 | Købekontrakt til Lars Christensen fra Heinen på Hollufgård |
| 25.05.1821 | Skøde til Lars Christensens enke Mette Marie Madsdatter. Enken er nu gift med Niels Andersen. Niels Andersen gifter sig 2. gang med Gjertrud Jensdatter. |
| 18.09.1852 | Gjertrud Jensdatter. Niels Andersen dør i 1838 og Gjertrud er nu gift med Lars Rasmussen. |
| 1862 | Stuehuset bygges. |
| 04.07.1874 | Skøde til Mads Hansen, som er født i Vollerslev, Stenløse sogn. |
| 29.07.1876 | Sælger Lars Rasmussen til Mads Hansen. |
| 12.03.1910 | Skøde fra arvingerne til Rasmus Larsen Hansen, søn af Mads Hansen på matr. nr. 7a og 4c . |
| 02.07.1910 | Skøde (af 25.06.) til Peder Christian Hansen, søn af Mads Hansen, matr. nr. 7a og 4c – pris: 24000kr. |
| 13.07.1927 | Skøde til fru Ingrid Mary Olga Amalie Søgård f. Nielsen, som hendes særeje. Hun er gift med købmand Jens Jacob Søgård. I 1925 bor familien Søgård i Nedergade i Odense. (Folketælling – hans erhverv bliver her angivet som proprietær) |
| 22.08.1931 | Skøde til landmand Svend Nygaard, Eskildstrup. |
| 09.09.1940 | Skøde til Johannes Hofman Nielsen, matr. nr. 7a, 7aa og 4.c. |
| 15.12.1988 | Matr. 7ag sælges til Odense Kommune. |
| 02.08.2016 | Skøde til Toftco Ejendomme Aps. |
| 06.04.2017 | Skøde til Ceolein A/S v/Pfeiffer Holding Aps. |
Kilder
Folketællinger og kirkebøger. (- ligger på nettet)
Affotograferede og afskrevne fæstekontrakter, skifter og skøder, som bliver opbevaret på arkivet. Originalerne findes på Rigsarkivet, Odense.
Originale dokumenter, som familien har afleveret til arkivet.
Artikel i Højby Nyt 2010 Nr. 3, skrevet af Paul Georg Pedersen – “Hændelser i Højby under krigen 1940-45”
Matrikelkort fundet på historiskekort.dk
Billeder – lånt af familiemedlemmer.
Billeder – registeret i arkivets billedarkiv.
Snak med familien.
Inga Nielsens fortælling om sit liv, – nedskrevet af Anna Esbjørn, barnebarn.
Anna Esbjørns mindeord oplæst ved Inga Nielsens bisættelse.
Arkivets medarbejdere.