Et af de huse langs Svendborgvej, der er solgt til Odense Havn til nedrivning, er Svendborgvej 461, Langagerhus. Ejendommen i røde mursten er opført i 1910. Oprindelig har der ligget et hvidkalket, stråtækt husmandssted, som blev opført i 1833.
Dette indlæg er historien om et hus og dets beboere.
Paul Georg Pedersen og Bent Ødegaard har i årenes løb fundet, kopieret, gemt og transskriberet mange af de gamle originale dokumenter, som her bliver omtalt. Erik Loft Hansen har været i sine gemmer og fundet en masse spændende genstande og de originale dokumenter frem, som er blevet affotograferet og indsat her i indlægget.
Ejendommens ejere 1834 – 1996
Hans Poulsen købte ejendommen den 4.1.1834 for 680 Rbd (Rigsbankdaler). Sælger var Mads Knudsen, Langagergård.
Ifølge Tilgangslisten i Højby Sogns Kirkebog indført den 14.2.1834: Ankomne til Sognet. Hans Poulsen 28 år og hustru Karen Erichsdatter 31 år. Tjenestefolk, men nu husfolk her i sognet. De tjente begge på Lindved indtil 1. nov. 1833, da de rejste til Lunde, hvor hendes forældre bor, for at holde bryllup, hvorefter de kom hertil. De skulle bo i det nye hus på Langagergårdens grund. De kom her i nov. 1833, men de fremviste først deres skudsmål d. 14.2.1834.
Hans Poulsen og hans hustru Karen Erichsdatter boede dog kun i meget kort tid på ejendommen.
Ifølge Afgangslisten i Højby Sogns Kirkebog d. 27.2.1834: Afgåede fra Sognet formedelst Bortrejse: Hans Poulsen 28 år og hustru Karen Erichsdatter 31 år. Husfolk i Langagerhuset. Til Eskildstrup i Søllinge Sogn. De kom i nov. 1833 til at bo i det nye Langagerhus på Højby Mark, hvorfra de nu rejste.
Den nye ejer er Rasmus Jensen, som er væver fra Flødstrup. Han flytter den 6.3.1834 ind i huset sammen med sin hustru Maren Nielsdatter og deres datter Abelone, som dog dør 13.3.1834. Allerede i maj 1838 flytter familien til Bovense sammen med deres 2 piger Abelone født d. 7.1.1836 og Karen Dorthea født d. 13.2.1838.
Rasmus Jensen sælger nu Langagerhus til Hans Jensen og Maren Nielsdatter. De ankommer d. 1.5.1838 sammen med deres 2 børn Lars og Kirsten til Højby. Desuden får de sønnen Niels i 1840.
Efter Marens Nielsdatters død 19.8.1868 bliver Hans Jensen boende i huset. Ved folketællingen i 1870 bor han sammen med sin datter Kirsten og svigersøn snedker Mads Christensen. Kirsten og Mads var blevet gift d. 18.12.1869 i Højby Kirke. Mads Christensen er søn af Christen Madsen og Maren Nielsdatter, Højbyvej 10.
Mads Christensen og Kirsten Hansen får 3 børn, – Hans f. 1870, Marie f. 1872 og Maren f. 1873.
Hans Christensen (født 25.8.1870 i Højby, død 26.1.1920 på Finsens Lysinstitut i Kbh. begravet. i Højby – ugift) videreudviklede og startede en produktion af sin egen håndskubbet roefrø-såmaskine, og svogeren , Hans Rasmus Marius Hansen, fortsatte produktionen efter Hans Christensens død. Det blev en meget stor succes, som strakte sig over 62 år. På et tidspunkt blev de fremstillet på Højby Maskinfabrik, Svendborgvej 410, hvor det fremgår, at i perioden 1944-47 blev der fremstillet 265 stykker! Den sidste blev leveret i 1958. (Højby Lokalhistoriske Arkiv har et eksemplar stående.)
 |
 |
|
Tuberkulose var den helt store og meget frygtede sygdom. Omkring år 1900 skyldtes hvert tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen 15-60 år tuberkulose. Det svarede til 5-6.000 dødsfald om året. Den mest udbredte form var lungetuberkulose, og der blev udviklet et helt koncept for behandlingen af tuberkulosepatienter på de sanatorier, der skød op i hele landet. Patienterne skulle have masser af lys, frisk luft og nærende kost, og sanatorierne blev placeret langt uden for byerne for at isolere de syge fra den raske befolkning. |
Maren Christensen (datter af Mads Christensen og søster til Hans Christensen) bliver d. 26.5.1910 i Sdr. Nærå Valgmenighed gift med Hans Rasmus Marius Hansen, som er født i Sødinge. Hans Rasmus Marius Hansen overtager i 1910 Langagerhus. De får ingen børn.
Hans Rasmus Marius Hansen er fætter til Birthe Kirstine og Carl Marius Hansen på Øster Skovgård, Lindeskovgyden 32, idet H.R.M.H.´s mor og Birthes mor er søstre og H.R.M.H.´s far og Carls far er brødre.
I 1951 overtager Sofie Hansen, ugift frøken, ejendommen. Hun er datter af Carl Marius Hansen og Birthe Kirstine Hansen, Øster Skovgård, Lindeskovgyden 32.
Slægtstræ
Slægtstræ – uddrag
Hans Christensens “Håndskubbet roefrø-såmaskine”
Hans Christensen var en driftig mand! Hans erhverstitel var “Maskinfabrikant”. Ud over med stor succes at producere sin egen roefrø-såmaskine, anskaffede han sig på et tidspunkt en tronsportabel tærskemaskine, som han kørte ud til bønderne med, for at hjælpe med at tærske kornet, – mod betaling selvfølgelig.
 |
 |
 |
 |
 |
| I rodfrugtdyrkningens første årtier fremstillede lokale håndværkere en mængde forskellige roefrøesåmaskiner. Roesåning er et præsisionsarbejde, og det har direkte betydning for udbyttet. Ved Landmandsforsamlingen i Horsens 1861 var der udstillet 9 såmaskiner, overvejende af dansk fabrikat. |
Hans Christensen var en flittig mand. Ud over at producere roefrøsåmaskiner, lavede han også rense- og kastemaskiner, der er en maskine, hvor avner og emter (= f.eks. stumper af strå) skilles fra sæden.
Han var dygtig til forskelligt tømrer- og snedkerarbejde, idet han fabrikerede både skamler, døre og dørkarme mm.
Desuden udførte Hans Christensen reparationer både på sit værksted og rundt omkring på gårdene, hvor han også hjalp med høstarbejdet. Blandt andet anskaffede Hans Christensen en tærskemaskine, som blev trukket af en lokomobil. Tærskemaskinen lejede han ud til bønderne og hjalp også selv med til høstarbejdet, – og tjente en dagsløn.
Hans Christensens dagbog:
” Onsdag den 17.12.1902 – Lavet Skabshylder og hos H. Christensen at sætte Kugler paa Sengestolper.”
”Onsdag den 21.1.1903 – Hos Jørgen Jensens Enke at sætte Lærred paa Væg til at tapetsere paa.”
Til at hjælpe sig på værkstedet havde han i perioder ansat en medhjælper. I sine dagbøger nævner han både en Jørgen og en Niels.
I de sidste år af sit arbejdsliv var Hans Christensen mere og mere plaget af sygdom, – tuberkulose. I dagbøgerne kan læses, at han ofte er sengeliggende.
Værkstedet på Svendborgvej 461, Højby – Langagerhus
Huset blev bygget 1910. Værkstedet blev gradvist etableret herefter. Fra starten var drivkraften en 2-takts benzinmotor stående i et selvstændigt motorhus.
 |
 |
 |
I 1920 fik ejendommen vekselstrøm fra Årslev Transformerforening. 5. nov. 1921 blev der anskaffet en 4 HK vekselstrømsmotor og værkstedet var i fuld drift indtil 1942, da Hans Marius døde. Johannes Hansen, Højby Maskinfabrik, overtog værkstedet, der lejlighedsvis blev brugt indtil dec. 1996, hvor ejeren, Sofie Hansen døde, og huset efterfølgende blev solgt. Altså funktionsdygtigt i 86 år. Værkstedets arbejdsredskaber blev efterfølgende solgt, – bl.a. til en samler fra Svendborg, og træ-drejebænken modtog Kerteminde Husflid.
Mads Christensens medalje, Indrulleringsbeviis mm.
| Det blev allerede i 1848 besluttet at indstifte en medalje for tapperhed under krigen i 1848-50. Den blev præget, men i 1851 blev det besluttet, at de ikke skulle uddeles, og de blev alle indsmeltet igen. Det samme skete i 1864. Igen blev der indstiftet en tapperhedsmedalje med spænder for kampene ved Sankelmark, Mysunde og Dybbøl, men de blev aldrig uddelt. I 1872 ansøgte en komite under våbenbrødreforeningens om en erindringmedalje for deltagerne i begge krige. Det blev vedtaget i 1875 og i februar 1877 blev der uddelt 40.000 eksemplarer for deltagelse i krigen i 1848-50, 58.000 for krigen i 1864 og 3.000 for deltagelse i begge krige. Medaljerne er af bronze og blev præget i Paris. |
I Mads Christensens ansøgning om en erindringsmedalje kan man læse, at han har gjort tjeneste ved 2. Compagnie 3. Forstærkningsbataillon fra 25.5.1848 – 16.2.1851.
Indrulleringsbeviis
Et Indrulleringsbeviis er et dokument, der fortæller, at man er blevet hvervet til militæret.
Som regel blev man indkaldt til hæren som 22-årig og senere genindkaldt én til flere gange af en måneds varighed og senere overført til forstærkningen.
Vedr. Lægdsruller – Mads Christensen blev som nyfødt i 1826 indskrevet i Odense Tillægsrulle – under Hoibye Sogn, og i 1828 var han indskrevet i Hovedrullen. På billedet her nedenunder ses, hvad der står om Mads Christensen i Odense Hovedrulle i 1845.
Der står, at han er 20 år gammel og hans højde er 65 Tommer. Desuden får vi at vide, at han i første omgang havde trukket Frilod, men i 1847 blev han overført til Forstærkning og så blev han Soldat i 1848.
Foruden sønnen Mads Christensen – født 14.1.1826 – havde Christen Madsen og Maren Nielsdatter (Højbyvej 10) en søn mere – Niels Christensen født 27.9.1820. Niels Christensen deltog også i tre-års-krigen, og han fik også efterfølgende en erindringsmedalje. Han deltog fra 2.2.1849 til 10.2.1851 under 2. Kompagni i Forstærknings Jægerkorpset.
(I 1854 købte Niels Christensen Højbyvej 10 til selveje. Niels Christensens søn Lars Christian Nielsen overtog i 1893 Højbyvej 10, og han har nok ikke haft så meget tid til landbrug. Han var murermester og fik efterhånden en meget stor forretning. Højbys anden skole fra 1895, Højbyvej 66, var en af opgaverne. En anden meget stor opgave var renovering – efter en brand – på Søby Søgård. På et tidspunkt var der op til 50 mand ansat i virksomheden.)
Krigen 1848-1850
| Treårskrigen eller 1.Slesvigske Krig var en krig, der varede fra 1848 til 1850/1851. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en borgerkrig mellem helstaten Danmark og den slesvig-holstenske oprørsbevægelse, der delte befolkningen midt over. Krigens første slag stod ved Bov. Her lykkedes det den danske hær at sikre kontrollen over Nordslesvig ned til Ejderen. Oprørerne fik nu støtte fra Preussen og Det Tyske Forbund, og i løbet af de næste to år mødtes hærene flere gange. Danmark sejrede militært i Treårskrigen, men kun fordi Preussen og andre af de tyske lande efter pres fra de europæiske stormagter Rusland, Sverige og England blev tvunget til at holde sig ude af krigen, så slesvig-holstenerne reelt stod alene efter den 2. juli 1850. Slesvig-holstenerne tabte både politisk og militært. Ingen af deres krav blev opfyldt, og den hjælp de havde forventet fra de tyske lande kom kun i perioder, og den svigtede helt ved forhandlingsbordet. |
| På Assistenskirkegården i Odense blev der i 1852 rejst et mindesmærke – en obelisk – til minde om de faldne soldater i treårskrigen. I krigens slag og træfninger, særligt i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849, blev mange soldater såret og bragt væk fra fronten. Disse soldater blev blandt andet bragt til Odense, hvor der var oprettet tre lazaretter. I løbet af krigen døde i alt 119 soldater på de odenseanske lazaretter, og de blev alle begravet i Odense. |
Brev fra Sønderborg – 6. November 1848
Christen Madsen og Maren Nielsendatter – Højbyvej 10 – modtog sidst i 1848 et brev fra deres søn Mads Christensen. På dette tidspunkt opholder han sig i Sønderborg.
 |
 |
 |
|
Til
Huusmand Chresten Madsen
Højbye ved Odense
i Fyen
bedes aflægges i Højbye Kro
Sønderborg.
Sønderborg d. 6 November 1848
Kjære Forældre og Sødskende
Da det i dag Søndag og jeg ikke
har noget at foretage mig vil jeg med
en liden Skrivelse tilkjendegive Eder min
Stilling, og jeg ønsker —- ogsaa
at vide hvorledes i lever, da det er læn-
ge siden jeg fig Brev fra Eder. Jeg
har det ellers meget godt og er ved
et godt Helbred — —
det Hele saalænge vi skal være her, da
slet ikke noget uvei at se til at vi
kan komme hjem i Vinter. Der bliver
jo ved at blive nogen —- men
os bliver her jo ikke talt til. Nu fra
første November af er vi ikke paa Krigs-
fod længer men ligger i fast Garnison og
gør ikke saa meget tilgode i vores Afreg-
ninger, hidtil har vi faaet 9½Sk tilgode om
Dagen men nu faa vi kuns 2 ½ Sk. om Dagen
men ennu har vi ikke faaet en Skilling af
hvad vi har — tilgode, men jeg har været
meget heldig me gode Gvateeer at
jeg ikke har givet saa meget for Kosten el-
lers havde det ikke været saa godt at holde
ud med Solder og lidt andet hvad vi behøve
men dersom vi skal ind paa det gamle Slot
i Vinter saa vil vi vistnok bedre faa brug
for vores penge. Vi Arbeider jo paa det
ennu, vi var en Dag kommet til Kompagniet
mange af os men det var kuns Dage førend
vi som er Tømrer og Snedker kom til vores arbei-
de igjen og det varer vistnok nogen Tid ennu
førend vi bliver færdige med det. Vi har just
ikke fået Besked paa at vi skal være her i
Vinter men dersom vi skal det saa bliver vi
vistnok Hjempermeteret den halve eller tredje
Deel af os ad gangen og dem som er gift kom-
mer først og saa siden de — men vi ved
saa ikke hvordan det gaar inden vi see Det. Der-
som vi have ordre paa at skal være her i Vinter
var det jo bedre om vi kunde faa — Penge skikket
herover fra Fyen da Smør og alting er meget
dyrdt for vi giver 27 Sk for et Pund Smør —
Vægt som er mindre — — Vægt, men saa-
længe de ikke har begyndt — er her
paa Als ved næpe nogen hvordan det skal
være med os.
Jeg ønsker ogsaa gerne at vide
hvordan det bliver med Dig min Broder
om du saa skal have noget med det
Militair Væsen at gjør eller –
men det bliver vel ikke saa meget ved
dette at gøre om i skal Lær saa bliver
i da fri for at blive stadig i tjeneste som
vi andre, vi har vel ogsaa L— fri men
skal vi Lige fast i Garnision som er her
ikke noget vundet ved det saa kun-
ne vi jo lige saa godt hadt bleven indskreven
saa — — jo hvor det var men vi
ja — —- med det som vi bliver
Let. Jeg vil nu ende min skrive–
med en flittig hildsen til eder alle
sammen, det er strax Aften og det er
koldt at skrive vi for i dag Begøndt
at fornemme Vinterens kulde det har i dag
Sneet hele Dagen og det seer Vinter-
lig ud.
Mads Christensen
Mads Christensens svendebrev 1855
 |
 |
Undertegnede Oldermand og Qvartalsmester ved Snedkerlauget i Hoved og Handelsstaden Odense i Fyen
Gjøre vitterligt: at Ihændehaveren Mads Christensen, barnfødt i Højby, 26 Aar gammel, har
som Forbundt i 2 Aar, lært Snedkerprofession hos Hr: Snedkermester Barth i Odense, hvor
han som Svend blev antagen 13 April 1852 efter Laugsprotokollen, Folio 165 og 166.
Da fornævnte Mads Christensen saavel i sin Læretid, som i den Tid han stod Forbundt har
forholdt sig ærlig, troe og flittig, som det en Lærling og ærekær Læredreng egner og anstaaer, samt
aflagt den anordnede Prøve paa sin Duelighed ved Forfærdigelse af en Mahognietræes
Servante, der blev befunden antagelig og god, saa erklære vi paa Laugets Vegne ved dette Lære-
brev Mads Christensen for en duelig Snedkersvend, saa at han maae tjene og arbeide hos hvilken
Laugsmester han lyster, naar han derhos holder sig den Lauget i Almindelighed meddeelte Laugs-
artikler og øvrige Anordninger efterrettelige.
Paa Grund af Foranførte anbefale vi ham til alle Forekommende, især til Dem som
ere af samme Profession her i Staden og Andetsteds, at de ham paa bedste Maade ville for-
hjælpe til sin lærte Professions Fortsættelse og Udvidelse, samt Lykkes fremme, hvilket Lauget
med beredvillig Gjentjeneste vil erkjendes.
Dette Lærebrev bekræfter med vore Underskrivter og Laugets hostrykte Segl.
Odense den 22de December 1855
J.C.Barth C.Petersen A. Petersen
p.t. Oldermann Qvartalsmestre
Mads Christensens skudsmålsbog
Indtegningsbevis – Hans Christensens Optagelse i Lægdsrullen
I 1869 blev alderen for indskrivning i lægdsrullen lavet om. Mads Christensen blev indskrevet i lægdsrullen ved fødslen, mens sønnen Hans Christensen først blev indskrevet det år, han blev konfirmeret.
|
|
|
|
|
Stil skrevet af Hans Rasmus Marius Hansen
Hans Marius skrev i 1905-06 stilen, da han var på Vallekilde Højskole, – om en cykeltur til Øster Skovgaard. Hans Rasmus Marius Hansen, tjente på det tidspunkt på en gård i Trunderup ved Kværndrup, da cykelturen fandt sted.
Senere tjente Hans Marius ( som han bare blev kaldt) på Øster Skovgaard, og i den forbindelse brændte han varm på Maren i Langagerhus . I 1910 blev de gift i Sønder Næraa Valgmenighedskirke. Maren ejede Langagerhus, som var gammel og nedslidt. De byggede et nyt hus i 1910 og det gamle blev brækket ned.
Fra en bondegård på Fyn.
En søndag forrige sommer var jeg gået op på den store landevej mellem Nyborg og Bøjden, og da fik jeg lyst til til at få en cykeltur, jeg gik derfor ned og tog min cykel og cyklede af sted. Jeg havde en fætter, som boede ved Højby, ham vilde jeg besøge. Det var en varm dag, og da jeg havde god tid, kørte jeg ikke så stærkt, så jeg kunde godt se ind over markerne uden at være bange for at køre folk ned.
Efter at have cyklet en times tid kunde jeg begynde at se gården; thi jorden der omkring er ganske flad og jævn. Jeg kunde se en teglhængt bygning, som jeg antog for stuehuset, og det var da også rigtigt. Til en del af gården var der brugt tagpap til at tække med, og resten var så med stråtag. Det var det hele, jeg kunde se af gården fra landevejen, på grund af at der var have og levende hegn ved gården.
I det jeg drejede af fra landevejen hen ad vejen, som førte hen til gården, så jeg Højby kirke ligge et stykke længere fremme, og da jeg drejede hovedet en kvart omgang til højre, så jeg Sønder Nærå valgmenigheds kirke en halv mil borte.
Jeg blev ved at cykle, og et øjeblik efter at jeg var cyklet fra landevejen, sprang jeg af cyklen uden for gården. Foran gården lå haven, som var omgiven af en mægtig hæk af hassel. Ved den anden side af hækken var en løngang, men det opdagede jeg først senere, da jeg kom ud i haven, og denne dejlige gang endte i et lille lysthus med tætte vægge af jasminer. Nå, jeg skal bort fra med løngangen foreløbig, om lidt må den komme med, og så vil du også give mig ret i, at den er himmelsk.
Jeg satte så cyklen i skygge og gik ind i gården. Til venstre lå det teglhængte stuehus, som var grundmuret, og lige overfor dette lå en grundmuret kostald, og det var den, der var tækket med tagpap. Så var der to fløje af bindingsværk, som var byggede sammen med kostalden og tækket med langhalm.
Efter at jeg havde børstet støvet af mig, gik jeg ind i forstuen, hvor jeg hængte min hue op på en dertil indrettet krog, der efter bankede jeg på døren og gik ind i stuen. Efter at have hilst på ”herren” og ”fruen” satte jeg mig på en stol og talte sammen med manden, men samtidig lod jeg blikket løbe omkring i stuen for at se, hvordan stuen så ud.
Langs væggen ud mod gårdspladsen stod en bænk og foran denne et bord, og for enden af dette en stol, og ved væggene i stuen stod flere stole. På væggene hang der flere billeder, der iblandt et elevbillede fra Vallekilde sommerskole, og ved siden af dette hang et billede fra Dalum Landbrugsskole, og på en anden væg hang en bogreol.
Efter at have fået kaffen fulgtes jeg med manden ud i stalden og marken.
Ude stalden lå et par rækker køer, nogle kvier og kalve og tyggede drøv, men de rejste sig op, da vi kom der ind, og et øjeblik efter at vi var komne i stalden, kom karlen og begyndte at fodre.
Fra stalden gik vi ud i marken, der stod sæden omtrent på en mands højde og bølgede for vinden, og roerne stod i lige rækker og så nok så tilfredse ud. Da jeg så hen over markerne mod Årslev, fik jeg øje på en bygning, der var under opførelse, det var forsøgsstationen på Årslev mark. N. Anton Hansen fra Dalum er leder af forsøgsmarken.
Efter at have gået marken rundt gik vi ind til husfruen, der så spurgte, om jeg ikke havde lyst til at se gemakkerne, og da jeg nok havde lyst, begyndte vi på turen gennem borgen. Først kom vi ind i den ”pæne stue”, der var også smukt der inde, flere dejlige billeder hang omkring på væggene. Midt på gulvet stod et bord, og i det ene hjørne af stuen stod skrivebordet, hvorpå der lå regnskabsbøger, og ved siden af disse stod en kasse cigarer, og jeg fik en cigar, men da jeg ikke syntes om at ryge inde i stuerne, foreslog jeg, at vi skulde gå ud i haven og se den.
Vi gik så ud i haven, og den var dejlig; på de tre sider er den omgiven af en mægtig hasselhæk, og mange frugttræer og frugtbuske gror i den, og ud for vinduerne i stuehuset er der blomsteranlæg, og en mægtig lang flagstang står midt i hele herligheden og overskuer det hele.
Vi gik nu ind efter at have set haven, og nu havde jeg været en omgang over hele gården.
En gemt flagknop
 |
 |
 |
Skøde fra 1834 – Matr. nr. 15 a, Højby
 |
 |
 |
Jeg underskrevne Mads Knudsen, Gaard-
mand i Højby tilstaar herved at have solgt
og overdraget til Hans Poulsen sammesteds
Parcellen No 2 med Hartkorn 0-3-3-½
af min Gaards Jorder, som ifølge det Kongelige
Rentekammers Tilladelse af 7de September
d.A. er udstykket, for den Summa 680 Rbd.
Sedler, og da Kjøberen har betalt den ac-
corderede Kjøbesumme, saa erklærer jeg
herved ikke at have nogen videre Ret
til den solgte Parcel, som fra nu af
skal tilhøre Kjøberen fornævnte Hans
Poulsen som en mig lovlig afkjøbt
Ejendom med de Herligheder, Rettigheder
og Byrder som jeg hidtil i Forening med
mine øvrige Jorder har eiet den ifølge Skjøde
af 11de December 1827, og som jeg forbinder
mig til at hjemle have. Da Parcellen
alt er bebygget, saa er det Paalæg som
ovennævnte Rentekammerets Tilladelse
til Udstykningen indeholder, derved op-
fyldt.
Med Hensyn til Hegnet, da tager Kjøberen
halv Hegn imellem mine tilgrændsende Jorder
saavelsom det Halve af Gydehegnet, der fører
til det i den nordvestre Ende af Parcellen liggen-
de Vandsted, til hvilket jeg erholder udlagt
af Kjøberen frie Vei, som efter Bestemmel-
sen bliver 6 Alen bred foruden Grøften.
Denne Vei bliver fremtidig min Eiendom,
og vedligeholdes af mig, ligesom jeg ogsaa
ganske overtager mig Vedligeholdelsen af
det Hegn ved Veien, som støder til Lars
Hansens Jorder. Den Deel af Hegnet om-
kring Parcellen, som støder til Peder Ander-
sens Jord er Kjøberen aldeles uvedkommende,
hvorimod han er pligtig at overtage sig det
hele Hegn der støder til Landeveien.
Til Stadfæstelse har jeg egenhændig under-
skreven dette Skjøde i nedentegnede Vit-
terligheds Vidners Overværelse.
Odense ved Nærværelse der den 17de Decbr. 1833.
Til Vitterlighed
Joh. Erichsen Joh. Bareisen Mads Knudsen
Foreviist og noteret Odense Amts Branddirectorat
D. 30te December 1833
F.A. Købke
Læst inden Bjerge Aasum Herreders Ret d. 11 Jan 1834
Friestedt
Og i Skjøde og Pante Protocollen indført Fol 258 —
Fol 717
Da den foregaaende Afhændelse af Parcellen No 2, der staar
for 3 Skp. 3 Fdk. ½ Alb., er overeensstemmende med
Rentekammerets Bevilling af 7 Sept f.A., saa haves der, med
Hensyn til Udstyknings i Anordningerne, Intet med dette
Skjødes Tinglæsning at erindre.
Odense i Fyens Stiftamtmandsskab, den 4 Januar 1834.
Cederfeld de Simonsen
Byggeriet Langagerhus 1910 – 1911
Diverse tilbud mm.
 |
 |
 |
 |
 |
Regninger – Kvitteringer – et udpluk
 |
 |
 |
 |
 |
Koekoppe-Indpodnings-Attest
Koekoppe-Indpodnings-Attest
| I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark ramt af en række koppeepidemier. Det fik i 1810 Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839) og hans embedsmænd i Danske Kancelli til, sammen med Vaccinationskommissionen, at udarbejde Forordning for Danmark og Norge ang. Vaccinationen, der pålagde borgerne at blive vaccineret mod kopper. Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men en forudsætning for f.eks. konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste var, at man kunne dokumentere, at man havde overvundet en koppesygdom eller gennemgået vaccinationen. Gennem denne vaccinationsattest, som er gengivet nedenfor efter selve lovteksten, var der altså indirekte tale om tvang. |
Kirsten Hansens opskrifter
Kirsten Hansen var gift med Mads Christensen. Hun har efterladt sig en fin lille samling opskrifter med skønne vejledninger.
