Lindeskovgård – Lindskovgyden 81

Lindeskovgård – luftfoto 1939
Lindeskovgård – luftfoto 2008

Lindeskovgård – i dag matr. nr. 16a – gl. matr. nr. 12

1664 var Dalum Kloster ejer af gården. Fæsteren hed Hans Hansen. 11 tdr, 0 skp, 2 fdk, 1 alb.

1688 hed ejeren Jens Lassen, Krumstrup, –  landsdommer og godsejer, – ejer af Dalum Kloster 1662-1682. Fæsteren var stadig Hans Hansen. Ny: 8-2-3-1

1727 var Hollufgård ejer af gården. Fæsteren hed Hans Clausen.

1805 – Lindeskovgård sælges til selveje til fæsteren Niels Jørgensen 6-7-00, pris 6200 Rd.  Johanne Laursdatter, enke efter Niels Jørgensen, får dog først endeligt skøde som selvejer den 11.04.1812, efter hendes mand reelt købte til selveje allerede 27.05.1805 og året efter købte halvdelen af  Fuglekilde´s jord ind til Lindeskovgård, men handlerne blev først omsat til skøder flere år efter pga. Heinen på Hollufgård gik fallit og boet blev gjort endeligt op.

Niels Jørgensen (som har overtaget fæstet efter Laurs Nielsen) og Johanne Laursdatter, som er datter af Laurs Nielsen, får 2 børn, – en datter Gertrud Maria Nielsdatter, som bliver gift med Hans Mortensen fra Østergård, – og en søn Jørgen Nielsen. 

1824 – ejeren hedder Jørgen Nielsen. Jørgen Nielsen er i 1. ægteskab gift med Johanne Andersdatter. De får 2 børn, – sønnen Niels Jørgensen født 24.3.1825 og et dødfødt drengebarn, – begravet 18.3.1827. Johanne Andersdatter bliver begravet 6 dage senere. Johanne Andersdatter medbragte en flot brudekiste i egetræ, som stadig er i familiens eje.

Jørgen Nielsen er i andet ægteskab gift med Ane Marie Andersdatter. Børn: Johanne, Hans Nielsen Jørgensen, Anders, Marie, Simon, Jørgen, Kirstine, Nicoline, Maren Johanne og Gertrud.

1840 Gården oppe i byen (matr. nr. 12) brænder totalt ned og bygges op igen på marken matr. nr. 16a. 

Jørgen Nielsens søn af 1. ægteskab Niels Jørgensen omkom sammen med 2 andre på gården i en mergelgrav den 3.11.1847. 2 måneder senere dør Jørgen Nielsen af tyfus.

Enken Ane Marie Andersdatter bliver i andet ægteskab gift med Knud Rasmussen (K.R.). De får ingen børn.

På en flagpæl samt flere ledpæle i granit på Lindeskovgård er der indhugget K.R., ligeledes på overstykket i en dør ud til hesteomgangen og på gårdspladsen mod vest langs vejen, står der K.R. 1857.

 

Indlæg i Højby Nyt 2011 Nr. 2

Da Frederik d. VII kørte
gennem Højby i 1862

Af: Paul Georg Pedersen, formand for Højby Lokalhistoriske Arkiv

(Uddrag af artiklen)

”Lindeskovgård” brænder

Med hensyn til ildebranden
i Højby hævdes det, at da
”Lindeskovgård”, som dengang lå, hvor i dag Nr. Lyndelsevej 8 ligger, brændte
d. 3. juli 1840, overværede
kronprinsen ildebranden på
nærmeste hold. På grund af
kraftig blæst brændte også
”Kærsagergård”`s fodermesterhus på den anden side
af vejen – den senere første
friskole i Højby – i dag Nr.
Lyndelsevej 21.

 

Læs hele artiklen her:  Frederik d. VII gennem Højby