Markarbejde

I sin artikel fra 23. maj 2024 “Højby fra landsogn til forstad” fortæller Thorben Enghart Jørgensen:

“Højby sogn udgør i dag i alt 927 hektar og det er ikke mere end hvad blot et eneste stort landbrug i dag kunne dyrke. Husdyrholdet i Højby sogn er for 1893 i Trap Danmark opgjort til 139 Heste, 550 stk. hornkvæg (deraf 358 køer), 183 får, 276 svin og 5 geder. I alt 1153 husdyr af forskellig art og på samme tid boede der blot i underkanten af 500 mennesker i Højby sogn. Den nuværende husdyrproduktion i sognet kan vi få et indtryk af ved at slå op i det centrale husdyrregister. Med data for 2023 fremkommer der kun 3 besætninger, som udelukkende har et lille hobbybetonet husdyrhold. Dertil kan der være enkelte stalde, der drives af en landmand med adresse uden for sognet og der vil også være nogle få hestehold, der ikke indgår i Fødevareministeriets landsdækkende register. Disse heste er ikke arbejdsheste, men udelukkende rideheste. Det er altså slut med erhvervsmæssig husdyrproduktion hvor landmanden er hjemmehørende i sognet. Det store husdyrhold i 1890erne betød, at der blev dyrket et stort areal med havre – måske navnlig til hestene og en masse roer og græs til foder. I dag muliggør ny dyrkningsteknik, at der i stedet kan dyrkes et stort areal med vinterhvede og specialafgrøder som kløver- og græsfrø.

Landbrugsproduktionen foregik i 1890erne på 25 selvejergårde og 64 huse med et lille jordtilliggende. I dag er Højby sogn en meget lille enhed i forhold til at beskrive landbrugsstrukturen. Der er kun ganske få fuldtidslandbrug og rigtig mange har også dyrkningsjord uden for sognets grænser. Vi kan få et indtryk af strukturen ved at kigge på fordelingen af EU’s landbrugsstøtte, som i grundbetaling tilfører de landmænd, der dyrker sognets jord omkring 1 mio. kroner om året. Der er i alt 15 landbrugsbedrifter eller personer, der er modtagere af arealbetinget landbrugsstøtte og kun de 5 har adresse i Højby sogn. Det fald i antallet af landbrugsbedrifter har naturligvis også betydning for beskæftigelsen i landbruget. Trap-Danmark angiver, at der i 1890erne var 290 personer, som levede af landbrug og det svarer til ca. 67 % af befolkningen i sognet. I dag er det få håndfulde personer, der fuldtids beskæftiger sig med landbrug inden for sognets grænser.”

Herunder har vi samlet billeder, som viser, hvordan markarbejdet er foregået her i Højby uden og med hjælp af maskiner, – den udvikling, der har været.
Tak til Thorben for korrekturlæsning og dermed udrydning af fejl og misforståelser!

Arbejde med le

Høstredskaberne segl og le er de ældste redskaber til at høste korn og hø. Leen består af et langt skaft med et langt krumt knivblad på ca 50 – 100 cm monteret på skaftet. Skaftet kan være lige eller bøjet en smule, og det kan have to håndtag. Indtil slutningen af 1800-tallet blev leen brugt i Danmark. Den bruges stadigvæk i nogle lande.

På arkivet har vi disse to høstredskaber.

Det var et hårdt slid at høste med le. Ved høsttid var alle – både piger og karle – ude på markerne for at hjælpe til. Karlene skar kornet med leen, og pigerne fulgte ofte bagefter for at binde aksene til neg. Til at samle stråene (aksene) havde de en særlig rive af træ. Den var 20-30 cm bred og havde fire lange grene som tænder. Af et passende bundt strå, som blev “trillet” sammen med riven, bandt pigen så et neg. Af nogle strå blev der lavet et bånd til at binde omkring neget for at holde det sammen. Negene blev derefter sat i stakke eller trave, – de blev sat parvis to og to sammen og som regel var der 6 par per stak sat tæt sammen.
Når kornet efter høsten havde stået til eftertørring i traver et passende stykke tid, blev det kørt hjem i laden på en vogn forspændt et par stude eller heste. Negene blev i løbet vinteren efter behov tærsket med plejl til foder og strøelse til dyrene. En del blev sendt til møllen og malet til mel.

Der høstes med le – tv. Svend Sørensen, Skovhuset, Højby Skovvej 42.

Høstbilledefra Rosenlund, 1945, Hollufgårdsvej 12.

Selvbinder

En selvbinder blev anvendt til høstning af korn. Inden selvbinderen kunne komme i arbejde, skulle der “høstes for”. Det var ret almindeligt, at landmanden lod sine folk “høste for” med leen, dvs. at de begyndte arbejdet med at høste langs markens kanter og grøfter, for at undgå at hestene trådte kornet ned i den første runde/omgang. Intet korn skulle gå til spilde.
Allerede i begyndelsen af 1800-tallet konstruerede amerikaneren Pobert McCormik en mekanisk slåmaskine. Den havde en bevægelig kniv og en roterende vinge, der på skærebordet samlede kornet, som senere med håndkraft blev aflæsset i bundter på marken.
Selvbinderen blev i 1872 udviklet af amerikaneren Charles Withington. Selvbinderen kunne i en arbejdsgang slå og binde kornet til neg. I 1878 dukker den første selvbinder op i Danmark, men blev dog først i beg. af 1920-erne almindelige også på de mindre gårde.
De første selvbindere var hestetrukne. Fra beg. af 1950-erne blev selvbinderne trukket af en traktor. Ofte deltes flere hus- og gårdmænd om en selvbinder.

Høstbillede, selvbinder trukket af heste.

Der høstes korn på Rosenlund, Hollufgårdsvej 12 – med selvbinder og traktor for. Traktoren er en Ferguson.

Selvbinder trukket af traktor på Lindeskovgård, Lindeskovgyden 81.

Mejetærsker

En mejetærsker er et selvkørende tærskeværk. Den høster og tærsker afgrøder, ved at den skiller halm og avner fra. Mejetærskeren høster kornet, hvorefter det bliver tærsket i maskinen. Kernerne/frøene opsamles i en tank. Mejetærskeren tømmer kornet op i en traktors kornvogn. Resten af planten ryger ud af maskinen og lægger sig i en bane på marken.
Omkring 1915 blev der her i Danmark bygget mejetærskere, der blev trukket af en traktor – bugserede mejetærskere. De nyeste maskiner, der vandt frem i beg. af 1960-erne, er selvkørende.

Høsten 1988, Bøgeskovsminde, Rindebækvej 6.

Billeder, der viser eksempler på de mange forskellige arbejdsopgaver, der skulle udføres.

Høst på Hollufgårdsvej 12 – Oktavia Hansen med en fork, Søren Andersen sidder i barnevognen.	Hestetrukket høstvogn, kornnegene køres hjem.
Høstarbejde med aflægger, hos Niels Peter Hansen på Annasminde, Lindeskovgyden 50.	Der høstes juleneg til K.F.U.M. spejderne i Højby ca 1990.