I disse dage ses traktorer med store plove – meget ofte en vendeplov – køre rundt på markerne. Sådan har det ikke set ud altid. Der er sket en stor udvikling i, hvordan man har bearbejdet jorden, for at den blev gjort klar til såning af den kommende afgrøde.
Plovens udvikling
Allerede i starten af bondestenalderen – ca. 4000 år f. Kr. – kendte man til brug af plov. Den blev kaldt en ard. Arden var en kradsepind/træharve med en tand. Den var stor, og måtte trækkes af okser. Arden blev benyttet til at pløje jorden med, før hjulploven blev opfundet. Den kan ses som et modstykke til hakken og gravestokken. Arden kunne ikke vende jorden.
Andre plove kom til. Muldfjælsploven/hjulploven (ca. 200-400 e. Kr.), der har navn efter, at den forreste ende af redskabet hviler på et hjulforstel. Muldfjælsploven anvendtes til ca. 1860.
Den blev afløst af svingploven. Svingploven blev præsenteret i Danmark i 1770. Den er i dag en af de mest dominerende plovtyper, der findes.
I vores naboby Fraugde blev der i en lang årrække fremstillet plove.
Plovfabrikken “Fraugde” blev grundlagt af smedemester Anders Jakobsen i 1877. I starten havde fabrikken sæde i Over Holluf, – i 1886 flytter den til Fraugde. Smedemester Anders Jakobsens mål var, at producere en plov, der kunne konkurrere med de amerikanske John Deere-plove, som var kommet til landet i 1870érne. Fabrikken blev lukket i 1992, – efter den i 1972 var blevet fusioneret med det Norske Kverneland. (Kilde – Historisk Atlas)
På billederne herover kan man se, hvordan markarbejdet med plov har udviklet sig og dermed gjort arbejdet lettere for bonden.
3 af billederne er taget på Lindskovgårds marker – fra venstre:
Billede 1 – Pløjning med hestespand i ca. 1935, hvor det er bonden ellers hans medarbejder, der pløjer en hel mark til fods
Billede 4 – I dag bruger man traktoren, der både er stærkere og hurtigere. Her ses en traktor på jernhjul fra ca. 1950. I Danmark blev jernhjulene afløst af kraftige gummihjul efter 2. verdenskrig.
Billede 5 – Traktor med vendeplov i sept. 2024. En vendeplov bruges ved større arealer, hvor man ønsker at vende jorden eller evt. pløje kompost ned. Vendeploven vendes ved et enkelt greb. Jorden lægges til samme side uanset pløjeretning.
Billede 2 er fra Østergård ca. 1930, mens billede 3 er fra Lindegården ca. 1920-25.
Fynsmesterskaber i pløjning
Den bedste fynske ”pløjer” skal findes. Unge landboere fra hele Fyn, der hver har vundet en lokalkonkurrence, deltager i mesterskabet!
I en del år har Fynsmesterskaberne i pløjning været afviklet her i Højby!
Et udpluk:
Den 9.10.1961 vinder den 17 årige Troels Øxenberg fra Nørreby på Nordfyn. På arkiv.dk findes et fint billede af Troels Øxenberg på traktoren, mens en dommer går ved siden af, for at kontrollere, om alt går korrekt.
Den 7.11.1963 er der tæt kamp om sejren ved Fynsmesterskaberne i pløjning. Dette år er det veteranen Carl Andersen der løber af med sejren kun 0,6 point foran Troels Øxenberg. (Kilde – arkiv.dk)
Fyens Tidende fortæller den 9.10.1968, at det var Jørgen Rasmussen fra Voldbro ved Assens, der dagen forinden havde genvundet sit fynske mesterskab i pløjning med 50,8 points – og dermed med 2 points mere end sin nærmeste konkurrent Frank Kløverpris fra Vindinge.
Den 8.10.1969 er der igen en notits i Fyns Stiftstidende: ”De bedste fynske pløjere skal findes”.
Fynsmesterskaberne i pløjning skal afvikles den 15.10.1969 hos gårdejer Kaj Andersen, Allerupgård ved Højby. Dette år deltager 8 unge landboere, der hver har vundet en lokalkonkurrence, som har været afviklet over hele øen.
Dette år vil det blive betydelig vanskeligere at nå frem til gode pløje-resultater end tidligere år, da jorden er meget stiv, udtaler ungdomskonsulent Svend E. Jepsen, Bellinge.
Fyns Stifts Landboungdom står for arrangementet.