Skrevet af Hans Hansen.
Tak til Gunnar Larsen og Erik Loft Hansen for gode informationer.
Min far, Peder Hansen, “Østerskovgaard” (Lindeskovgyden 32), var formand for Højby Skytte- og Gymnastikforening i perioden 1947 til 1957. Han var selv en ivrig skytte og gymnast.
Skydehuset i Højby Skov
Skytteforeningen blev etableret i 1866. Et af de tidligste og i dag synlige aftryk er skydehuset i Højby Skov eller rettere betonafskærmningen til de 4 skydeskår. Under 2. verdenskrig 1940-45 måtte foreningen ikke skyde med gevær eller riffel, så foreningen anskaffede sig buer og pile i den periode til skytterne.
 |
 |
Betonmonumentet er tidligst beskrevet omkrig 2.Verdenskrig, idet tyske soldater brugte anlægget til øvelsesbane under krigen. I foråret 1941, hvor der i ca. 14 dage var indkvarteret en del tyske soldater rundt om på byens gårde, brugte disse foreningens skydebane i Højby Skov. De efterlod betonskydehuset i en lidt sørgelig forfatning, idet bliktaget var gennemhullet af skud, og betonvæggene så også ud til at være ramt af skud.
Skydeanlægget – 250 meter bane
Højby Skytteforening brugte skydeanlægget, som er beliggende mellem skovparcellerne dengang tilhørende Østergaard og Thorsagergaard ad den beliggende skovvej og engarealet.
Afstanden til skiverne var 250 m.
Inden projektilet gennemhullede skiven og blev stoppet af nedslaget i Aasens græs og gruslag, fløj den hen over et engareal tilhørende gdr. Thorvald Andersen, “Lundsgård” (Højbyvej 5 – i dag “Højbyhuset”).
På arealet græssede kvier og andet ungkvæg hele forår og sommer. Historien fortæller at èn af kvierne ikke havde fået ”læst” skiltet “Skarp Skydning” ordentligt ! Så… Det var vist en skrøne.
Nyt skydehus – nu 200 meter bane
I begyndelsen af 1960erne blev skydeforholdene for trange og primitive. Et nyt skydehus blev projekteret og bygget. Et flot kubisk træhus med høj rejsning og stråtag på støbt og naglefast grund med solid dør og 4 skydeskår. Alle sikkert aflåselige og i tillæg udmålt korrekt afstand 200 m til skiverne, som er gældende i dag. Det gamle skydehus i beton blev herefter ikke brugt mere.
Det var nu muligt at afvikle skydninger i henhold til gældende regler. God plads til 4 skytter ad gangen. Der blev afgivet enkeltskud fra liggende, knælende og stående positioner.
Foruden skytterne var der fin plads til instruktører, interesserede og kassereren. Selvfølgelig også til våben og ammunition inden døre.
Da 200 m banen blev nedlagt, blev træskydehuset nedtaget af Østergård og brugt som jagthytte et andet sted.
Markørgraven
Selve informationen om talværdien af det enkelte afgivne skud og hvor på skiven der var anslag, er et kapitel for sig:
Markørgraven. Den var begribeligvis udgravet og støbt i beton “for enden” af de 200 m. Der var plads 2 – 3 personer i den ca. 3 m dybe grav. Der var et magasin til skiverne 8 stk og markeringsstænger. I brug kunne de 8 skiver, 4 ad gangen, hejses op synlige for skytten og ned igen for lapning af skudhullet.
En forbier blev markeret med markørstangsbevægelser foran skiven som et pendul. Højeste talværdi var 10 evt (X10). Selve skiven var lidt over 1 m². Et midterfelt i sort på ca 45 cm i diameter udgjorde “pletten”. Resten af skiven var hvidt.
Sikring af anlægget
I et forsøg på at sikre baneanlægget så godt som muligt, blev der på toppen af Aasen støbt en ca 4 m høj og ca 10 m bred mur til at opfange projektiler fra skudafgivelse en del over skiven.
Skulle projektilet, trods disse foranstaltninger slippe forbi!, var nedslaget først hos Lindved- gartnerne, deres drivhuse og frilandsafgrøder. Ingen personer er nogensinde beskrevet tilskadekommet.
Telefonforbindelse etableres
Store forbedringer indtraf, da der blev etableret en telefonforbindelse mellem protokolfører i skydehuset og markør. En 200 meter lang ledning rulles ud og forbindes til batterier i de skotøjsæske store apparater med et lille håndsving. Hallo, Hallo. Efter endt søndagsskydning blev det hele rullet sammen og låst ned. Denne telefonforbindelse blev mulig, fordi en af skytterne forærede foreningen en telefon.
50 meter banen
Vedrørende 50 meter skydeanlægget var det i drift på samme tid, men hvor langt tilbage før 1960 det rækker, har jeg ikke styr på.
Selve skudafgivelsen foregik i det fri i en skovlysning ca. ud for betonmonumentet (- skydehuset i Højby Skov eller rettere betonafskærmningen til de 4 skydeskår, som fortsat kan ses). Skovlysningen er tilhørende Thorsagergaard (Højbyvej 41). Skudretningen var vinkelret på 200 meter banen.
Et lille område var planeret med stabilgrus. Der var plads til 3 – 4 skytter ad gangen liggende på madrasser side om side. Der var ofte uoverensstemmelser med mus og rotter om retten til brugen. Der blev opsat et foldeud havebord, hvorfra protokollen blev ført og Salon-ammunition blev solgt. Markeringen foregik tidligere i en markørgrav med 8 skiver, hvor 4 var oppe og 4 nede, som på 200 m banen. Man kunne næsten råbe markeringen op til skytten. Markøren skulle således vare sig for alt for muntre kommentarer. Markørgraven blev i begyndelsen af 70érne droppet, og der blev i stedet for lavet en jordvold. Foran jordvolden blev der rejst et stativ med 4 skiver på. Efter endt skydning gik man så ned til skiverne, for at se på resultatet.
Sikkerhedsgodkendelse
Sikkerhedsgodkendelsen blev hvert år foretaget af politiet.
Efterhånden blev sikkerhedsgodkendelsen tiltagende kompliceret, – af sikkerhedsmæssige grunde blev 200 meter banen nedlagt omkring 1980 – og omkring 1985 sluttede skydningen helt også på 50 meter banen. Banerne blev nedlagte – alt blev fjernet og tildækket. Kun tilbage står et evigt minde om Højby Skovs skytter. Støbt i beton. En tiltagende urbanisering var nået frem til Højby og borgerne gik ture på veje og stier i Højby Skov.
Skytteforeningen blev herefter tilbudt at låne Allerups 50 meter bane i Thorup og det gjorde man flittig brug af.
I en årrække har man skudt udendørs 50 og 200 meter i Bullerup og Skallebølle.
I nyere tid har flere skytter deltaget i skydekonkurrencer i Vingsted. Blandt andet for at deltage i landsstævnet i 1976 på 50 meter banen. I 1979 blev der anlagt en 15 meter bane i sikringsrummet under Højby Skole, hvor der også i dag afholdes skydning for børn og voksne.
Festlig tradition – sæsonafslutning
Afslutningsvis skal en meget festlig tradition i forbindelse med sæsonafslutningen i skydningen i Højby Skov beskrives. Her skulle den bedste skytte findes. Dagens bedste skytte på riffel på 200 meter blev udråbt som Skyttekonge. Den dygtige skytte havde opnået næsten 100 point af 100 mulige. Meget hæder og respekt fulgte med. Skyttekongen blev fanebærer for skyttemarchen og var efterfølgende den, der åbnede ballet til tonerne fra Brødrene Klint´s orkester.
Udgangspunktet for skyttemarchen var svinget Højbyvej – Nr. Lyndelsevej – Højby Skovvej. Skytterne blev opstillet i en marchkolonne under ledelse af formanden for Højby Skytte- og Gymnastikforening. Helt forrest gik 2 messingblæsere til tonerne af Højby Skyttemarch komponeret af Niels Maler (Carl Nielsens far) og særligt komponeret til Højby Skytteforening. Intet kunne stoppe denne kortege selv trafikken på Svendborgvej måtte vige.
Vel ankommet til Forsamlingshuset blev der gjort front og hilst på de fremmødte festdeltagere med madkurve til den store fællesspisning. Der blev spist og drukket godt. Formanden styrede løjerne og uddelte medaljer og præmier.
Riffelmærke
Henrik Larsen, Granly, var formand for Højby Gymnastik- og Skytteforening i perioden fra 1922 til 1942. Han var fra sine unge år en engageret gymnast, samt gymnastikleder, men også ivrig skytte.
Her ses et riffelmærke, som han vandt i 1913 i Holbæk på 250 meter banen. Det er stadig i familiens eje.
Børnene fik også lov.
Efter krigen (2. verdenskrig) begyndte nogle drenge og enkelte piger fra omkring 7 års alderen at øve sig i salonriffelskydning. Det startede på gårdspladsen på “Østergård” (Højbyvej 45), hvor ejeren Peder Jensen var leder.
Et par år efter – ca. 1948, overtog Martin Henrik Nielsen på “Højbygården” (Højbyvej 9), far til Johannes Hofmann Nielsen, jobbet som leder efter Peder Jensen. Poul Jensen, søn fra “Østergård” og Erik Hansen, søn fra “Højby Maskinfabrik” ( Svendborgvej 410), deltog i skydningen.
Erik Loft Hansen fortæller: “Vi skød ind mod bygningen omme bag ved syd for gården. Vi skød på 10-15 meters afstand på en skydeskive. Bag skiven var sat en kornsæk fyldt med et eller andet, som kunne absorbere kuglerne. Også dem, der gik lidt ved siden af skiven. Man starter jo ikke som eliteskytte. Nogen lærte aldrig at ramme skiven hver gang og de faldt også fra hen ad vejen . Vi var mange der deltog, for vi skal huske på at den gang var udbuddet af aktiviteter ganske få. Vi skød med blykugler, 6 mm i diameter, som sad i nogle korte patronhylstre 6-8 mm lange. Fabrikatet hed AGERN og man fik dem i nogle små runde blikæsker med et agern aftegnet på låget. Et agern fra et egetræ. Ammunitionen kunne købes i Brugsen eller ved købmanden.”
Pouls søster Else Marie og Eigil Nielsen, senere mekaniker og ejer af værkstedet på Svendborgvej 324 (nu Højby Autoværksted Aps ved Lars Johansen), samt landbetjent Clemens Pedersens datter Karen Elisabeth og sønnen Jørgen deltog også. De to piger var særdeles dygtige skytter. Karen Elisabeth var ligeledes en meget dygtig svømmer, der tog mange medaljer hjem.
Efter skydningen på “Højbygård” blev der etableret børneskydning på “Østerskovgård” (Lindeskovgyden 32) hos min far Peder Hansen. Jeg var selv med i nogle sæsoner fra jeg var ca. 11 år gammel.
Efterlysning
På arkivet har vi forbavsende få billeder fra skydebanerne i skoven. Vi vil meget gerne låne og affotografere billeder, som I ligger inde med! Kom op på arkivet!